Endnu en brand på den forladte avlsgård- borgmester vil rive den ned

Efter 10 mindre brande håber borgmesteren, at den gamle gård bliver revet ned.

Både politibetjente og brandfolk måtte bruge lidt tid på at bryde gennem plomberingen af den ubeboede Roevangsgaard, da der i lørdags indkom en anmeldelse om brand.

Både politibetjente og brandfolk måtte bruge lidt tid på at bryde gennem plomberingen af den ubeboede Roevangsgaard, da der i lørdags indkom en anmeldelse om brand.

Foto: Presse-Fotos.dk

Den har en fin beliggenhed mellem store træer og en udsigt til det nye svømmehalskvarter. Men ingen sætter pris på den godt 70 år gamle Roevangsgaard, som er ejet af Næstved Kommune. Således indløb der lørdag formiddag en melding om en brand i den gamle avlsgård på Skovallé 15.

Den Korte Version
  • Roevangsgaard, en forladt avlsgård ejet af Næstved Kommune, blev lørdag ramt af endnu en brand.
  • Indsatsleder Lars Lassen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning rapporterede om røgudvikling fra gavlen.
  • Borgmester Carsten Rasmussen bemærker, at det er 10. gang, der har været brand på stedet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Der var en anmelder, som havde set røg, og da vi kom frem, var der også røg fra gavlen omme bag ved. Ejendommen er plomberet, så vi havde lidt arbejde med at få direkte adgang, men det lykkedes, og vi kunne forlades stedet igen efter en times tid, siger indsatsleder Lars Lassen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Flere ubudne gæster

Byens borgmester er godt kendt med, at brandfolkene har været forbi den gamle gård - igen.

- Det er vist 10. gang, der har været sat ild til noget derude. Selvom vi har lukket døre og vinduer af, så er der alligevel nogen, der kommer ind. Gennem de senere år har der også boet en hjemløs, og været flere inde at opholde sig i de gamle bygninger, siger Carsten Rasmussen.

Roevangsgaard ser fin ud med navn og år på facaden. Men den har været udsat for flere brandstiftelser og står til nedrivning.
Roevangsgaard ser fin ud med navn og år på facaden. Men den har været udsat for flere brandstiftelser og står til nedrivning. Foto: Jan Albers Jensen

Han forklarer, at Roevangsgaard er kommunens ejendom, og der er ingen værdier i lokalerne eller for den sags skyld i ejendommen som helhed. Den har stået tom i mange år og indgår nu i den såkaldte bygningsretgivende lokalplan for hele området, som skal godkendes i løbet af 2025.

Nedrivning hurtigst muligt

- Det er meget sjovt, at man kan se de gamle karlekamre og staldene, hvor dyrene har været. Der er også et fint, lille ur ved indgangen, men bygningerne står til nedrivning, og jeg håber, at vi kan fremrykke planen, så det sker i år. Det vil ikke være så godt, hvis der opstår en stor brand. Der er asbesttag, og det skal pilles ned på en ordentlig måde, siger Carsten Rasmussen til Sjællandske Nyheder.

Den forladte Roevangsgaard på Skovallé 15 blev i lørdags udsat for en ildspåsættelse.
Den forladte Roevangsgaard på Skovallé 15 blev i lørdags udsat for en ildspåsættelse. Foto: Presse-Fotos.dk

Næstved Kommune ejer også nabogården. Den er velholdt, og aftalen er, at lejeren kan bo her på ubestemt tid. Når ejendommen en dag fraflyttes, vil den også indgå i byudviklingsplanerne for det nye boligområde, der allerede er ved at rejse sig omkring byens nye svømmehal.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...