Skole evakueret - flere tilses af læge

Flere personer har fået det dårligt, lyder det.

Opdateret klokken 12.03: Alle elever har det okay igen, og ingen har længere behov for behandling, oplyser politiet på X. Årsagen undersøges dog fortsat.

Politi og brandvæsen samt ambulance er i øjeblikket til stede på Arenaskolen i Greve.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Her skriver politiet, at flere personer har fået det dårligt og hoster. Skolen er evakueret, og flere bliver tilset af en læge.

Sjællandske Nyheder har været i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, som bekræfter, at man lige nu er til stede på skolen.

Video: Presse-fotos.dk.

- Vi får en anmeldelse klokken 09.53 om, at flere elever på skolen har fået det dårligt, og derfor rykker vi ud. Vi kan ikke sige så meget andet end, at der er opstået et eller andet i et klasselokale, fortæller Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands kommunikationsafdeling.

Det kemiske beredskab er ankommet til stedet og er i gang med at undersøge, hvad der er årsagen. Politiet oplyser desuden, at der er flere ambulancer til stede ved skolen. Samtidig er eleverne blevet anbragt i en hal ved skolen.

Sjællandske Nyheder følger sagen.

Flere ambulancer er lige nu til stede ved skolen.
Flere ambulancer er lige nu til stede ved skolen. Foto: Presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...