Sådan får du badeforhænget som nyt igen

Badeforhænget kan blive jordslået eller stift af kalk og sæberester. Se vores guide til rengøring her.

Selvom badeforhænget er jordslået og stift af kalk, behøver det ikke smides ud – det kan sagtens reddes.

Selvom badeforhænget er jordslået og stift af kalk, behøver det ikke smides ud – det kan sagtens reddes.

Foto: Videncentret Bolius

Det er en god idé at vaske dit badeforhæng jævnligt, så du undgår, at det bliver jordslået eller stift af kalk og sæberester.

Er badeforhænget blevet stift og beskidt af kalk og sæberester, kan det lægges i blød i for eksempel en balje eller i håndvasken et par timer med én liter varmt vand og én dl eddikesyre. Stil baljen udenfor, så du undgår dårligt lugt. 

Du kan også bruge almindelig eddike, men det er dyrere og indeholder sukkerstoffer.

Du kan også vaske badeforhænget i vaskemaskinen sammen med håndklæder, der også er lidt stive af kalkophobninger. Kom 1-2 dl citronsyre i tromlen og kør et 30 graders program uden sæbe.

Efter syrevasken vaskes det med almindeligt vaskemiddel, evt. kun halv dosering. 

Badeforhænget og håndklæderne er nu bløde igen, og fordelen er, at varmeelementerne i vaskemaskinen også er blevet afkalket.

Salt er ikke effektivt

Flere kilder på nettet anbefaler at vaske badeforhæng i vaskemaskine med halv sæbedosering og 1 dl eddike. Men da sæben er basisk (pH = 10) og eddiken sur (pH =3), giver det en neutral opløsning, og virker altså ikke godt nok.

Andre mener, at man kan tilsætte salt, men det er heller ikke et effektivt middel, da der skal syre til at opløse kalk og sæberester.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...