Mand sigtet for drabsforsøg - bandt snørebånd rundt om halsen på sin partner

Ifølge sigtelsen lå mandens partner og sov, da overfaldet skete.

Lørdag aften fik politiet et tip om, at en kvinde formentlig blev udsat for vold af en mand på en adresse i Slagelse. I den forbindelse anholdt politiet en 42-årig mand og sigtede ham for forsøg på manddrab på sin jævnaldrende partner. Han blev mandag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

- Han er sigtet for klokken to natten til den 18. januar at tage kvælertag på den forurettede, mens hun lå og sov i deres fælles seng. Han er desuden sigtet for at snøre et snørebånd rundt om forurettedes hals, så det medførte livsfare for hende, fortæller den mødende anklager ved grundlovsforhøret, Susanne Bluhm.

Den 42-årige mand fra Slagelse blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet for grov vold frem til den 6. februar. Han er stadig sigtet for drabsforsøg. Manden nægter sig skyldig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...