Gennembruddet kom aldrig - skifter til norsk fodbold

Mads Kristian Hansen er skiftet fra FCN til norske Brann.

Mads Kristian Hansen er skiftet fra FCN til norske Brann.

Foto: Rudi Dalsgaard

Superligaklubben FC Nordsjælland sælger angriberen Mads Kristian Hansen til den norske fodboldklub SK Brann. 

Det skriver FCN på klubbens hjemmeside. 

I Brann bliver danskeren holdkammerater med de to landsmænd Emil Kornvig og Japhet Sery Larsen. 

22-årige Mads Kristian Hansen begyndte karrieren i FC Midtjylland, men skiftede til Nordsjælland i 2022, hvor den nordsjællandske klub betalte i omegnen af 10 millioner kroner for ham.

I følge Tipsbladet sælger man ham nu for 500.000 euro - godt fire millioner kroner - med mulighed for bonusser.

Mads Kristian Hansen nåede at spille 82 kampe for FC Nordsjælland, men fik aldrig rigtig slået igennem og sat sig på en fast plads i startopstillingen.

- Vi har aldrig kunne sætte en finger på "MK's" arbejdsindsats og professionalisme. Nu starter han et nyt kapitel i det norske, som er en god mulighed for ham og hans videre udvikling, siger sportsdirektør i FC Nordsjælland, Phil Radley, til klubbens hjemmeside.

 I denne sæson har Mads Kristian Hansen scoret et enkelt mål i ti superligakampe.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...