Politiet melder ud - nu er 15-årig fundet

Midt- og Vestsjællands Politi søger offentlighedens hjælp i sag om forsvundet pige.

Opdateret den 24. februar 2025: Den 15-årige pige er fundet i god behold, oplyser politiet på det sociale medie X.

Fredag forsvandt en 15-årig fra døgninstitutionen Stevnsfortet, og hun er ikke blevet fundet endnu.

Da første efterlysning blev udsendt lørdag lød det, at Midt- og Vestsjællands Politi ikke mistænker, at der er sket en forbrydelse.

Det bekræfter de nu igen mandag formiddag.

- Vi er ikke bekymrede for, at der skulle være sket hende noget. Vi vil bare gerne have styr på, hvor hun er henne, og hvordan hun har det, siger Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også

Over weekenden er der kommet et par henvendelser ind fra borgere, der fortæller at have set hende siden hun forsvandt.

- Vi efterprøver nu, om det kan bringe os frem til en afklaring af, hvor hun er henne, siger Thomas Kristensen.

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer til, at man kontakter dem, hvis man ser hende eller har oplysninger, der kan hjælpe.

Det kan gøres på telefonnummer 114.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...