Mikkel Lomborg kan stadig huske fornemmelsen af den lille plastikfigur, han i årevis havde i lommen som barn. Det var oprindeligt en nøglering med bjørnen Paddington, men nøgleringen var for længst faldet af, så det kun var den lodne bjørn, der var tilbage.

- Den gik jeg rundt og nulrede, indtil hårene på figuren faldt af, så han har været med mig, lige så længe jeg kan huske, fortæller Mikkel Lomborg.

Han er aktuel som Paddingtons danske stemme i den nye film "Paddington i Peru" og kender efterhånden teddybjørnen rigtig godt.

Første gang han stillede sig ind i et lydstudie og lagde stemme til den venlige bjørn med rødder i Peru og fast adresse i London, var i 2014 i den første film om Paddington. Siden er fulgt endnu en film og ikke mindre end 115 afsnit i tv-serien "Paddington på eventyr".

Mikkel Lomborg har været med i dem alle og er stadig begejstret for opgaven med at give Paddington et sprog, som selv de mindste danske børn kan forstå. For han ved, hvor inspirerende et møde det kan være.

- Paddington tager det meget bogstaveligt, at man skal behandle sine medmennesker venligt og hensynsfuldt. Det bringer han ind i verden sammen med en stærk moral og et ønske om at gøre øjeblikket bedre.

- Samtidig har han en nysgerrighed og en begejstring for livet, der gør, at han ikke behøver at flyve i helikopter for at mærke det kildre i maven. Han kan bare spise en marmelademad, siger Mikkel Lomborg.

Selv kan han takke sin farmor for, at han mødte Paddington. Det var nemlig hende, der læste bøgerne højt for den lille Mikkel, selv om han i virkeligheden fandt historierne lidt kedelige.

- Men jeg elskede min farmor, elskede alt med dyr og ikke mindst fantasien om en bjørn, der flytter ind hos nogle mennesker. Så jeg har altid kendt til hans kvaliteter og har måske endda ladet mig inspirere af den der viljefaste høflighed. Og så har han givet mig noget, som jeg først forstår nu.

Pleaser på godt og ondt

På mange måder genkender Mikkel Lomborg sig selv i Paddington.

Også han har gjort det til sin hjertesag at møde omverdenen med kærlighed og gøre sine omgivelser lykkeligere. Men hvor den lysebrune bjørn med den krøllede, røde hat og det blide blik godt kan sige fra, er Mikkel Lomborg stadig i gang med at finde en form, så han både passer på andre og på sig selv.

Den del er han særligt blevet udfordret på, siden han i 2007 dukkede op på DR's sendeflade iført rødt jakkesæt, hat og langt, sort skæg og præsenterede sig for de yngste seere som Hr. Skæg.

Først lærte han dem om tal og så om bogstaver, og lige siden har både små og store elsket den venlige mand med den bløde stemme og den boblende begejstring.

- Jeg har, fra jeg var barn, været en kæmpepleaser og vil meget gerne have, at folk omkring mig skal være glade. I mange år så jeg det som en svaghed, men som Hr. Skæg viste det sig også at være en styrke, at børnene kunne mærke min begejstring og nysgerrighed - at jeg var venlig og imødekommende, fortæller Mikkel Lomborg.

Hr. Skæg har gennem årene lært børnene mere end at skrive og regne. Han har også konsekvent stillet sig på børnenes side som deres loyale makker og forsøgt at fylde dem med så rigelige mængder af opbakning og kærlighed, at de tør gå ud i verden med følelsen af at være gode nok.

Undervejs har Mikkel Lomborg lært en hel del af sin egen karakter, men det kan stadig en gang imellem føles, som om himlen falder ned, hvis nogle bliver sure, fortæller han.

- Jeg arbejder fortsat med at lære, at jeg ikke kan gøre folk tilfredse hele tiden, og det er ikke helt ligetil.

Mikkel Lomborg må også godt være her

Det sker en gang imellem, at hans hustru spørger ham: "Hvor er Mikkel Lomborg?". Så ved han, at han igen er trådt tilbage for at lade andre komme til eller har undladt at tage en konflikt, selv om den var nødvendig.

- Det er røvhårdt arbejde at være sød hele tiden, griner han:

- Jeg kan ikke gå ud af en forretning uden lige at sørge for, at jeg går ud på en god stemning. Det kører ret rigidt, og nogle gange er det godt, og andre gange bliver det på bekostning af Mikkel Lomborg. Det er især min kone, der hjælper med at gøre mig opmærksom på, at jeg også skal give udtryk for mine egne behov.

Men det er ikke ukompliceret, erkender han. Særligt ikke, når man har skabt en karakter, der om muligt er en endnu større ja-hat, end man selv er, og i øvrigt ligner ham så meget, at selv en tur ned i det lokale supermarked kan føles som at være på arbejde.

- Især efter at jeg er blevet far, har jeg måttet indse, at jeg ikke kan sige ja til alt, hvis jeg vil give min familie fornemmelsen af, at den er den vigtigste.

Det er ikke nemt at skulle dele sin far med hele Danmark, og han er blevet bedre til at sige "ikke lige nu, jeg er sammen med min datter", når folk spørger om en autograf eller et billede.

- Men det er svært at sige nej. Især når folk spørger pænt, og man ved, at de ti sekunder, man bruger, betyder så meget glæde. Det er en evig konflikt mellem at ville gøre alle mennesker glade og mærke, at man risikerer at slide sig selv op undervejs.

Mikkel Lomborg understreger, at møderne med børnene og deres forældre også og allermest er små kærlighedsbomber, der giver energi og glæde.

Det, der slider allermest, er, når han ikke får sagt fra i situationer, hvor han bliver tromlet og behandlet respektløst.

Men så er det godt, at han er omgivet af fantastiske karakterer, der kan inspirere ham. Som for eksempel Paddington og ikke mindst den fandenivoldske Onkel Reje med alle bandeordene og de dårlige råd.

- Jeg arbejder jo sammen med Onkel Reje, som er fuldstændig ligeglad med risikoen for, at himlen falder ned, når han siger noget, og det er virkelig spændende for mig at følge. Jeg får ondt i maven og tics ved tanken om at være i livet på den måde, men jeg er blevet bedre til at sige: "Det er ikke dig, men din handling".

Goddag og ikke farvel til Hr. Skæg

De senere år har Mikkel Lomborg overvejet at klippe sit skæg af. Tanken har især strejfet ham, når han har præsenteret DR for idéen til et nyt program med Hr. Skæg, og DR har sagt tak, men nej tak.

De gamle programmer lever stadig deres eget, udmærkede liv på diverse kanaler, og Hr. Skæg har en gang imellem følt sig fanget. Af sin egen succes og af en arbejdsgiver, der på den ene side gerne ville have ham til at holde liv i karakteren i for eksempel Cirkus Summarum, men på den anden side gjorde det svært for ham at træne sine kreative muskler.

Senest han fik nej var i efteråret, og det sendte ham "totalt i brædderne".

- Jeg havde lige en aften, hvor jeg igen følte, at mit overskæg hånede mig. Jeg befandt mig i det sorteste mørke og overvejede at klippe mit skæg af for at få en ny start.

Men så skete der noget, der fik hans hjerte til at slå lidt mere fortrøstningsfuldt og reddede skægget. For kort efter afslaget blev han kontaktet af DR, der var kommet frem til, at det efter syv år uden nye Hr. Skæg-programmer nu alligevel er blevet tid til noget nyt.

- Og jeg begyndte næsten at græde. Det er mit hjerteblod, min absolutte spidskompetence og en muskel, jeg ikke kan holde op med at bruge. Jeg får jo så meget ud af det og ser utrolige resultater af min møje. Især fordi folk er så søde at sende beskeder om den forskel, jeg gør for deres børn, og det er så rørende.

Så selv om Mikkel Lomborg stadig træner den svære kunst at kræve respekt for sine beslutninger, så er han i en alder af 53 år kommet frem til, at nok er det en gang imellem et kors at insistere på det gode, men det er mest af alt en kvalitet.

- Som Tante Sofie siger i "Folk og røvere i Kardemomme by": Hvis alle bare var som mig, så gik det nok til sidst, siger han og griner:

- Og Paddington ville nikke og tilføje: "Hvis man er et godt menneske, vinder man til sidst".