Anmeldelser af rotter ligger jævnt – derfor skal handleplanen være mere ambitiøs

Et hul på størrelse med en tennisbold på din græsplæne, i vejen eller på fortovet kan være et tegn på aktivitet fra rotter.

Et hul på størrelse med en tennisbold på din græsplæne, i vejen eller på fortovet kan være et tegn på aktivitet fra rotter.

Foto: Allan Nørregaard

Solrød Kommunes nuværende handleplan for rottebekæmpelse gælder for 2022 til 2025, og derfor skal den snart revideres. I den forbindelse gøres der status på, hvordan det går med bekæmpelsen af det robuste skadedyr.

Den Korte Version
  • Solrød Kommune skal revidere sin handleplan for rottebekæmpelse, der gælder fra 2022 til 2025.
  • Antallet af rotteanmeldelser har været stabilt, uden forventning om et fald i bestanden.
  • Den nye handleplan vil være mere ambitiøs med klare mål og konkrete handlinger.
  • Fokus er på at reducere anmeldelser, hurtig bekæmpelse og minimere brugen af gift.
  • Succeskriterier inkluderer færre anmeldelser end året før og reduceret giftforbrug.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Som det fremgår af en dagsorden til Kultur- og naturudvalget i kommunen, har antallet af rotteanmeldelser de seneste par år ligget jævnt og ’uden anledning til, man kan forvente et fald i bestanden af rotter i kommunen i perioden’.

Det er derfor, den nye handleplan vil tage et mere ambitiøst udgangspunkt end den nuværende, som det lyder på dagsordenen.

”Solrød Kommunes handleplan for rottebekæmpelse sætter klare mål og beskriver konkrete handlinger, der effektivt kan forebygge og reducere bestanden af rotter i Solrød Kommune i planperioden. Målet er at nedbringe antallet af rotteanmeldelser gennem en målrettet indsats mod bestanden. For at styrke forebyggelsen fokuseres der på et tæt samarbejde mellem kommunen, skadedyrsbekæmpere og borgerne, hvor fælles indsats og oplysning er væsentligt”, står der blandt andet.

Læs også

Hovedpunkterne lyder på at reducere antallet af anmeldelser, at der skal være hurtig iværksættelse af bekæmpelse og vejledning om forebyggelse ved anmeldelser og minimering af brug af gift i bekæmpelsen.

Succeskriterier

I den nye handleplan kan man blandt andet læse om indsatsområderne, der blandt andet tæller vejledning om, hvis man eksempelvis har hønsegårde eller kaninbure, fuglefodring og samarbejde med KLAR Forsyning om kloakrotter.

Opgørelsen for 2024 blev foretaget 31. oktober, hvorfor det samlede forventede antal anmeldelser for sidste år lyder på 757, mens det var 742 i 2023 og 765 i 2022.

”Desuden vil det ses som en succes, hvis antallet af rotteanmeldelser er mindre end det forgangne år. Dette er dog med forbehold for naturlige variationer, der må anses at spille en større rolle. Det er derudover en succes at få anvendelsen af gift reduceret til samme niveau som i 2022. Derfor vil 2022 blive brugt som benchmarking for giftforbruget for denne handlingsplan”, står der også i handlingsplanen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...