Rygter om konkurs skaber forvirring

Selv om navnet næsten er det samme, så er det ikke Anett Bratveds restaurant, som er gået konkurs

Den oprindelige Malsk Spisehus er gået konkurs. Men restaurant Malsk by Bratved er ikke. Men navnesammenfaldet skaber nogen forvirring. Her er Anett Bratved fotograferet foran restauranten, som holder til hos Trelleborg Golfklub Slagelse.

Den oprindelige Malsk Spisehus er gået konkurs. Men restaurant Malsk by Bratved er ikke. Men navnesammenfaldet skaber nogen forvirring. Her er Anett Bratved fotograferet foran restauranten, som holder til hos Trelleborg Golfklub Slagelse.

Foto: Henny Ferrold

Malsk by Bratved. Det blev navnet, da Anett Bratved, tidligere Bratved Catering, 1. april sidste år overtog restauranten Malsk Spisehus ved Trelleborg Golfklub Slagelse. Her er den lokale restauratør faldet rigtig godt til, og Anett Bratved og hendes medarbejdere har travlt med at servicere både golfspillerne og virksomhedens mange cateringkunder.

Den Korte Version
  • Anett Bratved har overtaget Malsk Spisehus og omdøbt det til Malsk by Bratved.
  • Rygter om konkurs har skabt forvirring blandt kunderne, men Bratved forsikrer, at virksomheden trives.
  • Bratved er glad for de nye rammer og planlægger at blive der resten af arbejdslivet.
  • Restauranten tilbyder forskellige arrangementer, herunder højrebsaften og champagnebrunch.
  • Den tidligere Facebook-side henviser nu til det nye navn, Malsk by Bratved.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Alligevel oplever Anett Bratved lige nu nogle udfordringer, som måske kan tilskrives ligheden mellem de to navne. På internettet kan man løbe ind i en besked om at Malsk er lukket.

Der er sket et ejerskifte her på adressen, og ja, den tidligere restaurant havde desværre nogle udfordringer, men vi er her nu.

Anett Bratved, restaurantejer, Malsk by Anett Bratved

- Folk bliver nervøse. De både ringer og skriver for at spørge, om vi stadig er her, fordi de har hørt rygter om jeg er gået konkurs, fortæller Anett Bratved, som har fået henvendelser fra både kunder som har bestilt mad - og som gerne vil bestille. Det har hun blandt andet reageret på med et Facebook-opslag:

- Vi kan berolige jer med, at Malsk By Bratved har det helt fantastisk og er mere klar end nogensinde til at forkæle jer med lækker mad og gode oplevelser, lyder det.

- Der er sket et ejerskifte her på adressen, og ja, den tidligere restaurant havde desværre nogle udfordringer, men vi er her nu – friske, ambitiøse og klar til at skabe nye minder sammen med jer!, fastslår Anett Bratved i opslaget.

Glad for nye rammer

Hun lægger ikke skjul på at hun er rigtig glad for de nye rammer om hendes virksomhed.

- Jeg elsker at være her. Det er fantastisk! Her er rart at være, og folk er søde. Det er både naturen og golfspillerne, siger Anett Bratved. Som har været i branchen siden 2004 - og dermed også klaret skærene gennem corona-pandemien. Hun har ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen foreløbig.

Hun stortrives i de nye rammer, og står det til hende, er det her resten af arbejdslivet skal udfoldes. Selv om der er stor forskel på den fodboldklub, som Anett Bratved kom fra, og en golfklub.

- Her er flere klubber i klubben. Og når folk kommer, får de måske lige en kop kaffe - og så går der fire og en halv time, før vi ser dem igen, siger hun.

Selv om vi er midt i vinteren, er der stadig mange spillere på banen. Efter spillet kommer mange ind og får lidt at spise eller en kop kaffe og et stykke friskbagt kage.

Selv har Anett Bratved også forskellige arrangementer, om sommeren blandt andet grill og live-musik på terrassen. Også her i foråret er der forskellige events i restauranten med den smukke udsigt.

Højreb og champagnebrunch

Den 1. marts er der højrebsaften og livemusik med Leo Adolph, med god mad, musik og dans.  

30. marts får Malsk by Bratved besøg af den lokale klinik Renew i Langes Gård - med champagnebrunch og information om klinikkens forskellige tilbud.

Det kan man læse mere om på stedets Facebook-profil: Malsk by Bratved. 

På internettet kan man som nævnt stadig støde på information om at Malsk Spisehus er lukket. Men Anett Bratved er glad for at restaurantens gamle Facebook-side i dag henviser til det nye navn: Malsk by Bratved, som fortæller en hel anden historie.

Anett Bratved.
Anett Bratved. Foto: Arkiv/Henny Ferrold

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...