Her finder du områdets bedste fastelavnsboller

Især fastelavnsbollen med skildpaddechokolade er et hit.

Især fastelavnsbollen med skildpaddechokolade er et hit.

Foto: Presse

Skal man tro brugerne af livsstilsuniverset Alt.dk, behøver folk i Kalundborg og omegn ikke bevæge sig langt for at finde Vestsjællands bedste fastelavnsboller. Dem har de nemlig hos Meny Kalundborg.

For fastelavnsbollesæsonen er atter over os, og i den anledning har Alt.dk spurgt deres brugere om, hvor man finder de bedste af dem. 

Læsernes anbefalinger har man nu samlet på en liste, hvor der er store roser til Meny Kalundborgs store fastelavnsboller, der er fyldt med alt fra skildpaddefromage til de klassiske svesker.

”Der er altid kræset lidt ekstra om dem. De tryller altid med smag og pynt, og de fås i så mange udgaver og smage, at man bare må have dem. De er så lækre fyldige og skal bare smages,” skriver en af brugerne blandt andet.

På listen for fjerde år i træk

Den anbefaling modtages med både stolthed og jubel hos Meny-bageriet Rug og købmand Peter Egebæk.

- Vores konditorchef Marlene Skjødt Jensen er, sammen med sit team med i alt fire konditorer, meget stolte og lige så er selvfølgelig både vores bagermester Jesper Øvad Nielsen og Michael og jeg, over, at Alt.'s læsere for fjerde år i træk er enige om at vores fastelavnsboller er blandt Danmarks bedste, lyder det fra Peter Egebæk i en pressemeddelelse.

Bagerafdelingen hos Meny Kalundborg har et udvalg, der både hylder de klassiske fastelavnsboller og præsenterer moderne nyfortolkninger.

Skildpadde-variant hitter

Ud over de gammeldags fastelavnsboller, fyldt med vaniljecreme eller syltetøj, er butikkens mest kendte variant skildpadde-fastelavnsbollen, som er fyldt med skildpaddechokolade og karamelcreme. 

Derudover tilbyder Meny Kalundborg varianter med Toblerone, æble, hindbær m.m. og hvor det kreative bagerteam løbende arbejder på nye smagsoplevelser.

Meny Kalundborg opfordrer kunder til at komme forbi og se det store udvalg, men anbefaler også at bestille i forvejen, da fastelavnsbollerne er eftertragtede.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...