Fællesskabstema på Højskoledag

Rolf Hermansen holder foredraget "Fra Broderskab til Mønsterbrud". Foto: Khan Tariq Mikkel

Rolf Hermansen holder foredraget "Fra Broderskab til Mønsterbrud". Foto: Khan Tariq Mikkel

Det handler om fællesskab, når Ølstykke Menighedsråd inviterer til Højskoledag i Ølstykke Kirke og Sognecenter lørdag den 12. marts fra klokken 9 til cirka 15.

Efter en kort andagt i kirken fortsætter Højskoledagen i sognecentret, hvor Lene Theil vil holde foredraget ”Grin, gråd og gaffatape”. Det handler om hendes 818 kilometer lange Camino-vandring fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostela.

“Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og menneskemøder. Tilhørerne følger Lene i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, …ad grusveje og på toppede brosten. Hun fortæller om, hvordan hun mærker, hvordan hendes krop først bliver svækket - og med tiden stærkere. Mærker stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia.”, oplyser en pressemeddelelse om foredraget.

Desuden vil Rolf Eggert holde foredraget “Fra Broderskab til Mønsterbrud”. Det handler om hans karriere som rockermedlem, indtil fællesskabet endte bag tremmer.

Arrangementet slutter også i Ølstykke Kirke.

I løbet af dagen bydes der på croissant og kaffe samt frokostplatte med én vand/øl.

Det koster 150 kroner, som betales ved tilmeldingen på www.oelstykkesogn.dk.

Foto: KHAN TARIQ MIKKEL
Foto: PER DAUGAARD

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...