Brød loven – anbragte børn på ikke-godkendte bosteder

Ulovlige anbringelser af børn på ikke-godkendte bosteder.

Gennem en underleverandør anbragte Ringsted Kommune børn på ikke-godkendte bosteder, hvor de oplevede en frygtelig behandling ifølge artikel bragt af TV2 Østjylland.

Gennem en underleverandør anbragte Ringsted Kommune børn på ikke-godkendte bosteder, hvor de oplevede en frygtelig behandling ifølge artikel bragt af TV2 Østjylland.

Foto: Modelfoto

Ringsted Kommune er kommet i modvind, efter TV2 Østjylland har afsløret, at kommunen akut har sendt børn til ikke-godkendte bosteder og derfor handlet i strid med lovgivningen.

Den Korte Version
  • Ringsted Kommune har ulovligt anbragt børn på ikke-godkendte bosteder, afslører TV2 Østjylland.
  • Børn blev sendt til bosteder via Akut-anbringelse.dk og underleverandøren Amanacare uden godkendelse.
  • Socialtilsynet blev ikke informeret, selvom de advarede om ulovlige anbringelser i Homå, Østjylland.
  • Ankestyrelsen kritiserer kommunen for at overskride grænser for akutanbringelser og flytte børn mellem bosteder.
  • Ringsted Kommune ændrer nu procedurer og vil undgå brug af ikke-godkendte bosteder fremover.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Artiklen fremlægger, at kommunen har anbragt flere børn gennem firmaet Akut-anbringelse.dk, som efterfølgende har videresendt dem til underleverandøren Amanacare, men ingen af stederne har godkendelse til at håndtere anbragte børn. Dertil kommer, at Ringsted Kommune gentagne gange undlod at orientere Socialtilsynet, selvom tilsynet i august gjorde kommunen opmærksom på, at der foregik anbringelser i strid med loven på underleverandørens bosted i landsbyen Homå i Østjylland.

Her oplevede naboerne ligeledes kaotiske tilstande, hvor børn ofte løb nøgen rundt på vejen og skreg og blev truet af personalet, som det fremgår af én beboer i artiklen.

Overtrådte loven

Ankestyrelsen vurderer nu, at Ringsted Kommune groft overtrådte loven ved både at overskride den maksimale grænse for akutanbringelser og ved at flytte børn mellem ikke-godkendte bosteder uden at forbedre forholdene.

- Det ligger helt fast, at vi ikke kommer til at bruge akut-anbringelse.dk eller deres underleverandører igen. Dernæst har vi ændret procedure, så en afdelingsleder eller jurist fremover skal kontakte Socialtilsynet i de tilfælde, hvor der kan gøres brug af ikke-godkendte tilbud i en kort periode, skriver Margit Nygård Mikkelsen i et skriftligt svar til TV2 Østjylland, hvor hun ligeledes oplyser, at kommunen vil se på, om de kan anbringe børn akut i egne kommunale tilbud.

Opdateres løbende...

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...