Grønlandsdansk forfatter: - Manglende respekt og viden er stadig årsag til fejl og overgreb

Det var ikke, fordi hun blev overrasket. For den grønlandsdanske forfatter og debattør Nauja Lynge vidste godt, at fejl og overgreb var blevet begået af Danmark mod Grønland.

Alligevel løb det hende koldt ned ad ryggen, da hun første gang hørte om den såkaldte "spiralkampagne", hvor danske læger fra 1966 og næsten et årti frem udstyrede knap halvdelen af den fødedygtige befolkning i Grønland med en spiral. I nogle af tilfældene med samtykke, men i en lang række tilfælde uden, kunne DR-journalister fortælle, da de afdækkede sagen i foråret 2022.

- Vi kender alle nogle, der har været udsat for det, og det gjorde utrolig ondt at lytte til de historier, der udfoldede sig. Det havde jo ikke kun konkrete, alvorlige konsekvenser for den enkelte, men var også udtryk for, at nogle syntes, at det kunne vi - grønlænderne - ikke selv styre, og det føles så uværdigt, siger Nauja Lynge.

Sagen og smerten, hun følte, blev afsættet for den spændingsroman, hun nu har skrevet med titlen "Grønlandseksperimentet".

I den er handlingen flyttet fra Grønland og knap 3000 kilometer østpå, for - har det efterfølgende vist sig - spiraler blev også opsat i grønlandske kvinder, der befandt sig i Danmark.

- Her er en lille gruppe mennesker i dén grad blevet prikket ud på grund af deres etnicitet. Det er virkelig problematisk, siger Nauja Lynge.

Fortællingen i romanen er fiktiv og tilføjet et lag af mord og voldtægter. Men derudover har hun i høj grad trukket på viden og erfaringer fra sig selv og andre grønlændere med rod i Grønland og fast adresse i Danmark.

- Bogen er også skrevet på den smerte, der er forbundet med at være et mindretal i Danmark, for vi oplever stadig at blive behandlet uværdigt.

- Samtidig håber jeg, at historien kan bidrage til større forståelse og dermed også en forsoning mellem Grønland og Danmark.

Nedbrydende at føle
sig mindre værd

Nauja Lynge er selv ældste datter af en grønlandsk far og en dansk mor, der mødte hinanden på lærerseminariet i Jelling i 1960'erne.

Efter et år i Danmark flyttede familien til Grønland, hvor de boede, indtil moren vendte tilbage til Danmark med de to døtre efter forældrenes skilsmisse.

Dengang var Nauja Lynge otte år. Lige om lidt fylder hun 60.

I mere end et halvt århundrede har hun altså boet i Danmark, men rødderne er stadig plantet i Grønland, og i en årrække har hun arbejdet ihærdigt for grønlændernes rettigheder. Både i Grønland og ikke mindst i Danmark, hvor man stadig kan føle sig som andenrangsborger, selv om man er dansk statsborger, fortæller hun.

- Og dén følelse er meget dårlig for et menneske. Det er virkelig nedbrydende at føle, at man skal være flov over sine rødder, siger hun og understreger, at hun først og fremmest taler på egne vegne.

- Men jeg har været engageret i sagen så længe, at jeg vil mene, at jeg taler for mange, tilføjer hun.

Fortællingen i den nye roman udspiller sig til dels i nutidens Aarhus, hvor hun selv bor og oplever byens udsatte grønlændere være absolut nederst i hierarkiet. De bliver også portrætteret i romanen, hvor den lokale politibetjent "ikke rigtig kan kende forskel på grønlændere", og alkohol automatisk formodes at være dødsårsagen, når en grønlænder findes død.

- Der findes så mange stereotyper om grønlændere, som jeg har oplevet, så længe jeg kan huske. Jeg var ikke særlig gammel, da vi vendte tilbage til Danmark, men jeg husker tydeligt fornemmelsen af, at her var det at være grønlænder mindre værd, siger hun og fortæller, hvordan strategien for hende i årevis var at tage afstand til sit grønlandske ophav.

- Sandheden er, at jeg har bakset med selvværdet som mange andre af mine landsmænd, og jeg tror, det især skyldes, at vi mærker, at vi ikke er så meget værd som danskerne.

Fiktion inviterer
flere læsere ind

Det var ikke nemt for Nauja Lynge at skrive "Grønlandseksperimentet". Af flere årsager.

Dels var det smertefuldt at dykke ned i historien og dagligt beskæftige sig med det ulige magtforhold, der ifølge hende stadig påvirker grønlændernes liv.

Der findes så mange stereotyper om grønlændere, som jeg har oplevet, så længe jeg kan huske. Jeg var ikke særlig gammel, da vi vendte tilbage til Danmark, men jeg husker tydeligt fornemmelsen af, at her var det at være grønlænder mindre værd.

Nauja Lynge, forfatter

Dels vidste hun, at emnet kunne udløse stærke reaktioner, fordi der er så mange stærke følelser og smertefulde erindringer forbundet med det.

- Jeg har tidligere fået dødstrusler og er nærmest vant til det, fordi det er svære emner, jeg beskæftiger mig med både som forfatter og debattør, fortæller Nauja Lynge.

I forbindelse med den nye bog er hun blandt andet blevet beskyldt for at lave forretning på en ulykkelig historie, som knap nok er bearbejdet endnu.

- Men selvfølgelig må jeg fortælle en historie med et udgangspunkt i en virkelighed, jeg selv kender. Så jeg afholder mig fra at gå ind i diskussionen og håber, jeg lykkes med mit vigtigste formål, nemlig at give flere en større forståelse for det, grønlænderne er blevet udsat for, siger hun.

Når Nauja Lynge har valgt at skrive en roman og ikke for eksempel en debatbog, er det netop for at nå ud til flere læsere. Det er der brug for, mener hun.

- Der er stadig mange danskere, der ikke forstår vores virkelighed. Hr. og fru Danmark har stadig ikke den fulde indsigt i det, der er foregået, og de vilkår, vi lever under, og dermed kan de heller ikke anerkende det.

- Men hvis du ikke har befolkningen med, når du skal skabe forandringer, kommer der ikke til at ske noget, siger hun og kalder bogen "en nødvendighed". Ikke mindst for hende selv.

- Jeg har tidligere tænkt: "Nu skal vi videre", men i dag forstår jeg, at vi ikke kommer videre uden at forsone os. Det her vil jeg ikke give videre til næste generation. Det føler jeg mig medansvarlig for.

Små skridt i den
rigtige retning

Engang var upassende grønlænderjokes og stereotype opfattelser af hendes landsmænd ofte en del af menuen, når Nauja Lynge sad til bords med danskere. For det meste svarede hun bare med et grin for selv at tage afstand fra sit ophav.

Sådan er det ikke længere.

- Der er sket en positiv forandring hos mange, og man kan jo heldigvis godt som menneske blive klogere. Den slags tæller også. Dét er vigtigt at huske, siger hun og taler om "et nyt håb".

- Det kommer især til udtryk i den unge generation af grønlændere, der har nogle helt nye redskaber til at reparere på vores fælles konstruktion.

Men der er stadig lang vej endnu, før alle sår er helet, og en forsoning for alvor kan begynde, mener Nauja Lynge.

Det kræver blandt andet, at Danmark til fulde vedstår sig sit ansvar for fortidens fejl og overgreb og samtidig erkender, at der stadig mangler forståelse og respekt for grønlændere både i Danmark og Grønland.

- Se bare på mange af de grønlandske forældre i Danmark, der får fjernet deres børn, siger hun og henviser til de aktuelle sager, hvor grønlandske forældres forældreevne potentielt er blevet fejlvurderet, fordi myndighederne bruger psykologiske test, der ikke er kulturtilpassede.

- Det er jo slet ikke nok, at man kun forholder sig til de enkelte sager. Hvad enten det er spiralskandalen eller den nuværende. Vi bliver nødt til at løse de helt grundlæggende problemer, hvis vi vil forebygge, at nye fejl eller overgreb bliver begået, siger Nauja Lynge.

Derfor er hun blandt andet stærk fortaler for, at grønlænderne i Danmark skal anerkendes som et nationalt mindretal. Det vil nemlig, mener hun, blandt andet både styrke deres rettigheder, bekæmpe diskrimination og fremme respekten for den grønlandske identitet.

- Grundlæggende vil det give os mulighed for at være stolte af vores kultur, og det vil give os større værdighed. Dét trænger vi til. Hvis vi får vores egen stemme, er vi ikke til at komme udenom, siger Nauja Lynge, der håber, at summen af flere rettigheder, mere debat og nye erkendelser vil skabe et nyt fundament.

- For den enkelte grønlænder og for forholdet mellem Danmark og Grønland.