Ree sælger luksusvilla for en formue

Den 79-årige rigmand står til en større milliongevinst i forbindelse med salget.

Karsten Ree har tidligere været gift med Janni Ree

Karsten Ree har tidligere været gift med Janni Ree

Foto: Allan Nørregaard

Året er begyndt med gode nyheder for Karsten Ree. I hvert fald rent økonomisk.

Rigmanden er nemlig kommet af med sin luksusvilla på hele 527 kvadratmeter i Vedbæk, efter boligen blev sat til salg tilbage i 2023.

Det skriver SE og HØR, som kan afsløre, at Karsten Ree endelig har haft held med at finde en køber til det store palæ.

Kan score milliongevinst

Ifølge mediet er det angiveligt en egypter, som har overtaget nøglerne til herlighederne – og det er ikke småpenge, som den nye ejer har lagt på bordet.

Prisen lød nemlig på intet mindre end 120 millioner kroner, hvilket er samme pris, som villaen i Vedbæk blev sat til salg for.

Karsten Ree købte selv villaen tilbage i 2010. Her gav forretningsmanden villaen for 70 millioner kroner. Dermed står han til at score sig en større milliongevinst, når alle udgifterne er trukket fra.

Turbulent år i privaten

Foruden boligsalget har det seneste års tid været fyldt med op- og nedture for Karsten Ree.

Det hele startede tilbage i juli sidste år, hvor Karsten Ree og Janni Ree gik hver til sit efter at have været gift.

Det startede en større retssag omhandlende penge og hustrubidrag. Senest er det dog kommet frem, at de formelt set stadigvæk er gift, hvilket B.T. forleden kunne fortælle.

Sidst, men ikke mindst valgte Karsten Ree i november sidste år at finde sammen med sin ekskæreste Gitte Peters. Så der har været nok at se til for den 79-årige rigmand fra Søborg.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...