Så mange hjem blev udsat for juleindbrud - ét sted har været særligt hårdt ramt

Antal juleindbrud stiger i visse politikredse, men på landsplan er billedet uændret.

Desværre er julen også indbrudstyvenes højtid. Arkivfoto.

Desværre er julen også indbrudstyvenes højtid. Arkivfoto.

Foto: Jesper Bjørn Larsen

Mens julefreden sænkede sig rundt i landet, så andre sit snit til at ødelægge julestemningen ved at begå indbrud i de huse, der stod tomme.

Den Korte Version
  • Antallet af juleindbrud i 2024 er halveret på landsplan sammenlignet med 2019, ifølge Det Kriminalpræventive Råd.
  • Julie Kofoed fra Nabohjælp fremhæver, at nabohjælp og forebyggende råd har bidraget til det historisk lave niveau af indbrud.
  • Trods det generelle fald er der stigninger i indbrud i politikredse som Nordsjælland, Københavns Vestegn og Sydsjælland og Lolland-Falster.
  • Nordsjælland har oplevet en markant stigning fra 79 indbrud i 2022 til 141 i 2024.
  • Midt- og Vestsjælland er den eneste sjællandske politikreds udover København, der har set et fald i juleindbrud.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Men til forskel fra for fem år siden, er der en signifikant nedgang i antal indbrud i juledagene i 2024 på landsplan.

Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.

I 2024 blev der på landsplan anmeldt 667 indbrud i juledagene mod 1.343 indbrud i 2019 svarende til et fald på 50 procent.

- Antallet af juleindbrud er på et historisk lavt niveau. Meget tyder på, at danskerne tager de gode råd til sig om at nabohjælpe i ferien og snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i de mange huse, der har stået tomme i juleferien. Nu er det vigtigt at holde fast i de gode vaner resten af året, for der er stadig for mange indbrud på årsbasis, siger Julie Kofoed.

Julie Kofoed er fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Tre tips til Nabohjælp i hverdagen

1. Hent Nabohjælps app på App Store eller Google Play.

2. Aktivér hele nabolaget på Nabohjælps app, hvis du har haft indbrud eller indbrudsforsøg - eller hvis du ser noget mistænkeligt.

3. Hils på alle, du møder i nabolaget.

Kilde: Nabohjælp

Stigning visse steder

Ser man lidt dybere i tallene, så viser det sig dog, at hos både Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi samt Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi er antallet af anmeldte indbrud steget.

Særligt i Nordsjælland har man oplevet en større stigning i anmeldte juleindbrud de seneste tre år. Således er der i 2024 anmeldt 141 indbrud begået under julen, mens tallet i 2022 lå på 79 anmeldte juleindbrud.

- Vi er kede af udviklingen, og vi ser en udfordring i stigningen. Men med det sagt, så tror jeg, at vi med hjælp fra borgerne kan få vendt den kedelige tendens. Borgernes hjælp er alfa omega for, at vi får de informationer, vi skal bruge for at komme indbruddene til livs, siger Nordsjællands Politi.

Flere sjællandske kommuner ser en stigning i antal inbrud, men på landsplan ligger det stabilt.
Flere sjællandske kommuner ser en stigning i antal inbrud, men på landsplan ligger det stabilt.

Også hos Københavns Vestegn Politi og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har man oplevet en stigning, der dog er lidt mindre.

Dermed er Midt- og Vestsjælland den eneste sjællandske politikreds udover København, der ikke har oplevet en stigning.

Samtidig ligger antal juleindbrud nogenlunde stabilt på landsplan.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...