Stor interesse for nye rækkehuse

Der var stor interesse, da Boligselskabet Sjælland holdt åbent hus i Sømmes Vænge i Gundsømagle.

Der var stor interesse, da Boligselskabet Sjælland holdt åbent hus i Sømmes Vænge i Gundsømagle.

Foto: Boligselskabet Sjælland

Op mod 500 interesserede boligsøgende lagde tirsdag den 7. januar vejen forbi, da Boligselskabet Sjælland holdt åbent hus i sin nye almene boligafdeling i Gundsømagle, Sømmes Vænge.

Boligerne opføres som 63 rækkehuse i et og halvandet plan og står klar til indflytning i maj 2025. De har loft til kip, som skaber rummelige og lyse boliger, og alle har udgang til privat terrasse.

Boligerne bliver opført med energiruder, et moderne balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding og solceller på taget. Det er gode egenskaber, der gør boligerne energivenlige og giver lavere udgifter til forbrug for beboerne.

- Vi kan godt forstå, at så mange har kigget forbi til åbent hus. Vores nye boliger har nemlig en rigtig god placering i hyggelige Gundsømagle, en moderne arkitektur med fokus på energi og miljø, og så tilbyder vi et bredt udvalg af forskellige størrelser boliger - så der er noget for alle, siger bolig- og projektudvikler Tommy Novland fra Boligselskabet Sjælland i en pressemeddelelse.

Læs også

Et kendetegn ved de nye boliger i Sømmes Vænge er, at der er skråtage, hvor tagryggen er vendt anderledes i forhold til, hvordan man traditionelt bygger rækkehuse. Kombineret med de flotte træfacader får byggeriet et anderledes og iøjnefaldende arkitektonisk udtryk.

Boligerne bliver bygget i små rækker med fem-syv huse i hver række. Mellem rækkerne er der parkering og mindre grønne områder, og i afdelingen er der også en fælles legeplads.

Der kan læses mere på Boligselskabet Sjællands hjemmeside: bosj.dk/søm

De besøgende fik set boligerne indvendig.
De besøgende fik set boligerne indvendig. Foto: Boligselskabet Sjælland

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...