Ind imellem kan det være spændende at se på, hvad der i fortiden har skabt de nuværende bosætnings- og leveforhold på Møn. 

Således da Kongen i 1700-tallet stod og manglede penge efter flere krigseventyr og blikket faldt på Møn, der var Kongens ejendom og hvor bønderne var Kongens hovbønder.

Men både drift og vedligeholdelse af øen kostede, så i 1769 blev Møn sat til salg, efter at være blevet opdelt i flere såkaldte godser. Oprindeligt med baggrund i den sympatiske tanke, at det var bønderne selv, der skulle købe og drive deres egen jord på godserne. 

Det var bønderne selvfølgelig også villige til, men på nærmest besynderlig vis så lykkedes det i flere tilfælde for formuende købmænd at købe de udbudte godser foran bønderne. 

Som eksempel blev Marienborg, der dengang hed Nygaarde, solgt til en købmand til en lavere pris dagen efter, end den bønderne havde budt, da de ikke kunne stille med den nødvendige kaution på selve auktionsdagen. 

Så efter de milde forhold som Kongens hovbønder, fik piben en anden lyd, for nu skulle investeringen tjenes hjem, og meget brydsomt arbejde lå foran for de mønske familier, der var så uheldige at blive købt sammen med godserne. 

Blandt andet skulle der jo bygges herskabelige hovedbygninger og store avlsbygninger, hvortil bønderne selvfølgelig skulle yde kørsel som en del af deres hoveripligt. 

Hele dette nybrud i den mønske historie er der skrevet mere udførligt om i talrige bøger, men det egentlige facit af gods-auktionerne blev selvfølgelig negativt i lange tider frem for mange mønske familier. 

Ved en blanding af held og dygtige folk til rette tid lykkedes det bønderne i Gods nr.2, Fanefjord Sogn, at købe godset til selveje, hvorefter det blev udstykket til 80 helgårde, plus mange huse med et lille stykke jord til. 

Det var jo ikke problemer der blev klaret på en eftermiddag, men noget som tog mange år at få på plads, men hele tiden i fuld selvstændighed. 

Bogø blev også selvstændig, her fældede man simpelthen Vesterskov for at få til den nødvendige udbetaling, men i vores tid er en ny, mindre skov dukket op, hvor Vesterskov stod. Det sidste gods, der blev købt til selvstændighed, udover nogle landsbyer og møller, lå i området De Søndre Byer, nemlig syd for Stege Nor, men her slipper mit materiale op, så den historie kommer en anden gang.

 Så her, 255 år efter Krongods-salget, er resultatet stadig det samme, med fire egentlige godser på Møn, ud af cirka 800 godser i dag i Danmark. På Møn kommer dertil et stort antal fæstegårde, nu frikøbt fra de fire godser, hvorfra kareterne med nye og gamle våbenskjolde og tjenere og kuske i gyldent liberi nu er blevet afløst af mere diskrete køretøjer, så her i den mønske bilpark er det svært at se forskel på stand.