Når man rammer et dyr i trafikken

På vintergrå dage, især i skumringen og dæmringen, kan det være svært at se de vilde dyr, der er ved at krydse vejen. Før solen står op, og sidst på dagen når lyset svinder og mørket sænker sig, er antallet af aktive pattedyr størst. Og dermed er risikoen for at påkøre dem, også størst.

Men selv i dagtimerne kan man let komme til at påkøre et dyr, stort eller lille, og ud over at det ofte bliver fatalt for dyret, udgør det også en fare for bilisten. Bilen bliver i mange tilfælde totalskadet. Hvis man har ramt et dyr, som ikke dør straks eller løber væk, ringer man til Dyrenes Vagtcentral på 1812. Ved personskade ringer man naturligvis 112.

Miljøstyrelsen vurderer, at mere end 40.000 større dyr årligt bliver påkørt på vejene. Hvis et dyr springer ud foran bilen, kan det være meget svært at undgå en påkørsel, men man kan forebygge uheld ved at sætte farten ekstra ned, når man kører gennem skove i aften- og morgentimerne. Man bør især sænke hastigheden på de strækninger, hvor der er opsat advarselsskilte.

Skilte, der advarer mod dyr på vejen, i Danmark mest dem med den springende hjort, hænger ikke bare tilfældige steder. De er opsat på strækninger, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er større risiko for at møde dyr på vejen. Det er også klogt at lette foden fra speederen på de steder, hvor der er skovbevoksning helt ud til vejen, eller hvor læhegn eller åer går på tværs af vejen.

Voldsom oplevelse

Det kan let blive en voldsom oplevelse at påkøre et dyr, især hvis det er et større dyr som for eksempel en hjort. Hvis dyret er i live, vil det til trods for voldsomme kvæstelser desperat forsøge at komme væk. En sådan oplevelse kan sætte sig psykiske spor hos mange mennesker, foruden at det i værste fald kan resultere i invaliditet eller dødsfald for bilisten. Man skal også være opmærksom på, at undvigemanøvrer i sidste øjeblik kan være farlige både for bilisten selv og for medtrafikanterne.

Det er bedre at være forberedt og forudseende, så risikoen for påkørsler nedsættes. Det allerbedste er naturligvis, hvis man får øje på dyrene allerede mens de står i vejkanten. Det er især ræve, harer, katte og fasaner, man kan opdage på den måde, da de ofte står i vejkanten, før de måske krydser vejen. Andre dyr som grævlinger, andre mårdyr og især hjorte har det desværre med at bevæge sig direkte ud over vejen.

Ofte handler et dyr uhensigtsmæssigt i forhold til en bil, der nærmer sig. Dyret kan finde på at krydse vejen for at komme væk, men kan også pludselig vende om og løbe tilbage over vejen. Nogle dyr færdes i små flokke, og der kan være flere dyr som er ved at krydse vejen for at følge efter det første dyr. Som bilist skal man altid være meget agtpågivende og åben for alle muligheder, især når der er dårlig sigtbarhed på veje op til skov og naturområder.

Det gælder ikke mindst, hvis man kører på mindre trafikerede veje i de mørke timer. Små veje, der snor sig ind gennem skove, er de farligste. Her skal man holde øje med vejkanterne. Hvis der står et dyr, vil dets øjne kunne ses som en eller to reflekser i vejkanten. Ser man sådanne reflekser, handler det om at få farten sat ned, for så er risikoen for at påkøre et dyr stor.

Sårede, farlige dyr

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man har været så uheldig at påkøre et større vildt dyr, en hjort eller et strejfende husdyr, eller hvis man bliver opmærksom på et efterladt trafikskadet dyr. Men gå aldrig hen til et såret dyr, da især større, sårede dyr kan være farlige. Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen.

Hvis dyret er dødt, bør man fjerne det fra vejbanen hvis man er i stand til det, og hvis det kan lade sig gøre uden at man udsætter sig for fare fra trafikken. Læg dyret i rabatten eller i grøftekanten, så andre trafikanter ikke påkører det eller forsøger at undvige det.

Når man ringer til 1812 for at få hjælp til et såret dyr, der ligger på vejen eller er løbet væk, skal man opgive vejnavn, vejnummer, kilometersten og om muligt GPS-koordinater. Hvis man er nødt til at køre videre, markerer man stedet med en synlig snor eller klud. Hold gerne telefonen tændt, så man eventuelt kan få fat i dig. Herefter vil vagtcentralen tilkalde en schweisshundefører, der med sin specialtrænede hund opsporer det skadede dyr og afliver det, så det ikke lider unødigt.

De trafikdræbte dyr har både en trafiksikkerhedsmæssig og en biologisk og etisk dimension. Lokalt kan trafikdræbte dyr påvirke den lokale bestand, men dog ikke bestanden som helhed. Naturstyrelsen har taget hånd om denne udfordring ved at få kortlagt "sorte pletter" af vejstrækninger landet over, hvor der sker gentagne påkørsler af større pattedyr. Derefter er der nogle steder blevet foretaget oversigtsrydninger, opsat hegn, indført lokale hastighedsbegrænsninger, ændrede skiltninger og faunapassager.