Dødsbrand blev først slukket efter midnat

Branden i en landejendom i Horserød udenfor Helsingør var så voldsom, at beredskabet først kunne afslutte arbejdet på stedet, da mandag blev til tirsdag.

Helsingør Kommunes Beredskab fik hjælp fra kollegaerne på brandstationen i Gilleleje i forbindelse med slukningsarbejdet.

Helsingør Kommunes Beredskab fik hjælp fra kollegaerne på brandstationen i Gilleleje i forbindelse med slukningsarbejdet.

Foto: Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi kunne tirsdag formiddag ikke komme med meget nyt i sagen om branden i den stråtækte landejendom på Borsholmvej 55 i Horserød udenfor Helsingør, hvor to personer blev bekræftet omkommet mandag formiddag.

Det skyldes først og fremmest det faktum, at branden har været så voldsom, at det har været svært at igangsætte den typiske efterforskning i sådanne sager.

- Jeg kan desværre ikke komme med så meget nyt i sagen. Det er nemlig sådan, at branden først blev slukket i dag efter midnat, og det har så gjort, at det indtil nu har været så varmt på stedet, at vores teknikere ikke har været i stand til at arbejde på stedet endnu. Derfor er de omkomne ikke endeligt identificeret. Undersøgelserne skal også afdække, hvorvidt der er tale om en kriminel hændelse eller der er tale om et ulykkeligt forhold, siger Mikkel Thrane, der er pressechef hos hos Nordsjællands Politi, til Sjællandske Nyheder.

Selv om de omkomne ikke er identificeret, så formodes det fra politiets side, at de afdøde er et ældre ægtepar, som havde bopæl på stedet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...