På kommunalbestyrelsens møde i februar blev der vedtaget en ny lokalplan for et område mellem Søndre Ringvej og Christiansvej ved siden af svømmehallen. Her kan der i fremtiden bygges en boligkarré med op mod 142 boliger. Boligkarréen bliver på fire etager ned mod de eksisterende boliger på Christiansvej og stiger op mod hjørnet mod Ringvejskrydset, hvor der kan bygges op til otte etager, altså op til syvende sal.

I det oprindelige forslag fra den ejendomsudvikler, der har bedt om lokalplanen, var det ønsket, at der kunne bygges op til 13 etager ud mod Ringvejskrydset, men det blev for meget for politikerne.

– Vi har kigget på projektet og der er taget nogle etager af. Vi tror, at det bliver et pænt byggeri. Lige nøjagtig Ringvejskrydset er det laveste punkt i byen overhovedet. Vi tror, det kan give et pejlemærke i byen, sagde Søren Enemark (S).

Fra Venstre var der også opbakning til projektet.

– Jeg synes, det er blevet et rigtig fint projekt. Det giver god mening, at vi har skaleret ned til otte etager, sagde Piet Papageorge (V).

Og også Dan Kornbek Christiansen (K) bakkede op.

– Jeg tror ikke på, at det bliver skræmmende og får folk til at flygte væk. Jeg tror på, at det her er udvikling i et tilpas tempo til, at Glostrup som by og de mennesker, der bor i byen, kan følge med, sagde han.

Grønne tage

Alle tre lagde vægt på, at der i planen er krav om, at der skal være plads til høje biler i byggeriets parkeringskælder eller parkeringsetage. Det vil betyde, at håndværkere, der tager deres firmabiler med hjem, kan undgå at parkere på gaden, og der er plads til biler indrettet særligt til handicappede.

Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 260, hvilket vil give op til 10.700 bolig eller 142 boliger på 75 kvadratmeter i gennemsnit. Skitserne viser udnyttede tagterrasser med græs og endda små buske. Gårdrummet skal også være grønt med højbede, træer og buske.

I området ligger i dag en kommunalt ejet bygning, som tidligere indeholdt tilbuddet Brumbassen, der sidste år flyttede til Florasvej. Derudover ligger der en privatejet villa og et gammelt garageanlæg, der er ejet af et privat firma. Ud mod Søndre Ringvej lå også et par bygninger, men de blev eksproprieret i forbindelse med byggeriet af Hovedstadens Letbane.

Det er ikke offentligt, hvilken ejendomsudvikler, der har bedt om den nye lokalplan. Det vides derfor heller ikke, om det bliver ejerboliger eller boliger ejet af for eksempel en pensionskasse til udlejning.

Lokalplanen giver mulighed for at bygge de beskrevne boliger, hvilket ofte vil ske indenfor få år, men det er ikke sikkert.

Uenighed

Bylisten og Socialistisk Folkeparti stemte imod lokalplanen og stemte i stedet for, at man skulle holde sig til en bebyggelsesprocent på 150 og en maksimal højde på fem etager.

– SF ønsker en lys og luftig by. Vi synes, vi skal undgå at have menneskesiloer med høje huse i vores by, det har vi ikke behov for. På denne grund er der i øjeblikket tilladt en bebyggelsesprocent på op til 110 og op til fire etagers højde. Den højeste bebyggelsesprocent, jeg kender til i dag, er på Stationsparken 35, hvor der er bebyggelsesprocent på 225. Her vil man bygge op til 260 procent. Det er en voldsom forøgelse i forhold til det maksimale, vi har i byen på nuværende tidspunkt. Den primære indsigelse i høringen har også været højden på byggeriet. Folk er bekymrede for indsigt og skyggevirkning. Det er alt sammen indsigelser fra folk, der bor i området, som er kede af at skulle have så højt et byggeri i deres baggård. Vi er også bekymrede for trafikafviklingen sådan et sted, sagde Henrik Lund (SF).

Han fik kort efter opbakning fra Lars Thomsen (BL).

– Jeg ser også den fare, at det bliver et monster, som ikke kommer til at pynte dernede, sagde han.

I mindretal

At netop Henrik Lund stemte imod planerne, gav anledning til en del spørgsmål fra oppositionen med Venstre og Bylisten. Henrik Lund er nemlig formand for Vækst- og Byudviklingsudvalget, der i første omgang skal behandle sager om nye lokalplaner.

– Det kan godt være lidt forvirrende, at udvalgsformanden ikke taler på vegne af regeringen, men kun taler for sig selv, sagde Lars Thomsen.

– Når vi snakker lokalplaner fremadrettet, er det så Søren (Enemark, red.) eller Henrik (Lund, red.) jeg skal gå til? Det er for mig forvirrende, når udvalgsformanden for byudvikling har det udgangspunkt, at vi skal holde os til kommuneplanen, som vi har i dag. Så sker der ikke meget byudvikling, sagde Piet Papageorge.

Til det svarede Henrik Lund:

– Du er velkommen til at komme til mig.

Men det blev kort efter modificeret kraftigt, da Søren Enemark tog ordet.

– Jeg vil foreslå, at man henvender sig til kommunalbestyrelsen, det er der, beslutningen bliver truffet, sagde han.

Ifølge ham er der ikke noget usædvanligt i, et en person fra et flertal er uenig i en sag.

– Selvom man har et samarbejde, så har man lov til at have egne holdninger. Vi er ikke et dogmatisk samarbejde, som ikke kan give folk lidt luft under vingerne, hvis de har nogle andre holdninger. Det har vi hos os, sagde Søren Enemark.