På Ringsted Festival 2022 i begyndelsen af august får et nyt fest- og koncerttelt debut.
Folketeltet er et telt, hvor festivalgæsterne inviteres til folkefest. Med en uhøjtidelig stemning og et fokus på alsidighed og rummelighed vil Folketeltet være et samlende sted, hvor unge som gamle festivalgæster kan blive en del af festen.
I Folketeltet kan man opleve et bredt udvalg af folkelige kunstnere, der både vil fortælle om musikken - og invitere publikum med til fællessang.
I takt med at mørket falder på, så bliver folkefesten kun vildere. Publikum kan godt forberede sig på dans på bordene og hjertelig stemning i dette nye telt.
Festivalgæsterne vil fredag og lørdag eftermiddag kunne opleve en time med god, dansk comedy. Der er inviteret nogle af Danmarks sjoveste komikere til at sprede grin i teltet.
Så slå jer ned på bord-bænke-sættene i Folketeltet, få et godt grin – og tag del i fællessangene, når de folkelige artister går på scenen, lyder opfordringen.
