Har du styr på nye fyrværkeriregler? Det skal du være opmærksom på

Nye regler træder i kraft. Dem kan du se her.

Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret. Så det gælder om at nyde synet, mens man kan.

Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret. Så det gælder om at nyde synet, mens man kan.

Foto: Jens Wollesen

Inden længe brager det løs med farvestrålende batterier og raketter landet over, og allerede nu har en del danskere nok oplevet at få et chok, når en flok drenge fyrer et uventet kanonslag af.

Men den nye affyringsperiode er ændret fra tidligere år. Her startede perioden, hvor man må fyre af nemlig den 27. december, men i år er det først fra den 31. december.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Den ændrede periode er et tiltag, der skal tilgodese veteraner og andre, der kan opleve gener af de høje brag og lysglimt, der kommer fra fyrværkeri.

- Det kilder måske i fingrene hos nogle allerede, men det er vigtigt, at vi husker at vente til den 31. december, før vi begynder at fyre af. Hvad der er en fest for mange, kan være en svær tid for andre. Derfor minder vi alle om, at det altså ikke er fra i dag, at man må fyre af, men først fra den 31. december, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også

Ulovligt

Den ændrede affyringsperiode betyder, at det som privatperson er ulovligt at fyre af inden den 31. december. Affyring uden for affyringsperioden kan medføre bødestraf.

- Det er ikke kun et ønske om, at vi tager hensyn til vores medborgere, det er også ulovligt at fyre fyrværkeri af uden for affyringsperioden. Derfor opfordrer vi endnu engang til, at man venter til den 31. december, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Indtil du kan tage dit fyrværkeri i brug, lyder opfordringen fra Sikkerhedsstyrelsen, at det skal opbevares tørt og ikke for varmt. Derfor bør man ikke opbevare sit fyrværkeri tæt på varmekilder eller elektriske apparater.

Fakta

I Danmark er det lovligt at sælge og købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december.

For privatpersoner er det lovligt at fyre fyrværkeri af fra den 31. december til og med den 1. januar.

Man skal være 18 år for at købe nytårsfyrværkeri, og 15 år for at købe småt fyrværkeri i kategori F1, for eksempel knaldperler, stjernekastere og bordbomber.

Tjek, at fyrværkeriet er lovligt. Det skal have:
1) CE-mærke
2) Brugsanvisning på dansk
3) Advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...