Der var både politi og brandvæsen til stede ved en på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Der blev opfordret til, at man giver plads til udrykningskøretøjer, og at man holder afstand til indsatsen.
Omkring 11.33 melder politiet på X, at branden er slukket.
- Der forestår stadig lidt efterslukning på stedet. Politiet skal efterfølgende undersøge stedet og fastlægge brandårsagen, skriver politiet videre.
Senere har politiet meldt ud, at der er en person, der er brændt inde i huset.
- I forbindelse med undersøgelser på stedet er der fundet en person indebrændt i ejendommen, vi arbejder på at fastlægge identiteten og er i dialog med de pårørende. Én beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder forsat på stedet, skriver politiet på X.