Det er en forenkling at sige, at forstørrelsesglas og talkum var efterforskerens vigtigste udstyr, da 22-årige Knud Stadsgaard i februar 1983 trådte ind ad døren til Politiskolen som ny politielev. Men der er sket en revolution på alle planer i dansk politi i de 42 år, der er gået, og som Knud Stadsgaard som leder i nærmest alle dele af korpset har været med til at præge. Nu går han på pension og ser tilbage på en "helt vanvittig" udvikling - både i typen af kriminalitet, men også i politiets muligheder for at opklare de allermest alvorlige sager.

I dag er Knud Stadsgaard 64 år, og når rådhusklokkerne om lidt annoncerer 2025, forlader han ikke bare stillingen som chefpolitiinspektør i Københavns Vestegns Politikreds. Det er også et farvel til de næsten 42 år i politiet, hvor Knud Stadsgaard har bestridt så forskellige roller som politiassistent, kriminalassistent og kriminalinspektør, lærer og leder på Politiskolen, menig medarbejder og operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste samt en række andre ledende stillinger, herunder rollen som chefpolitiinspektør i både Midt- og Vestjyllands Politikreds og altså senest hos Københavns Vestegns Politi.

- Det er jo helt vanvittigt, hvad der er sket i de 42 år. Da jeg begyndte i politiet, levede vi i en meget analog verden. I dag er verden digital og grænseoverskridende, og det ser vi også i typen af kriminalitet, siger Knud Stadsgaard, da Sjællandske Nyheder kort før jul møder ham på chefkontoret på politigården i Albertslund.

- Dengang var det meget lokalt forankrede kriminelle, vi havde med at gøre. Mange gange vidste man nogenlunde, hvem der havde lavet en forbrydelse. Og de boede stort set i nærområdet. I dag bor de jo mange gange i udlandet, men du kan ikke se hvor, for de laver deres kriminalitet gennem servere og helt andre steder fra i verden, forklarer han.

It-kriminalitet

Ifølge Knud Stadsgaard er netop digital kriminalitet én af vor tids største udfordringer. Det spænder bredt fra seksuelle krænkelser til økonomisk kriminalitet. I øjeblikket ses mange af de såkaldte kontaktbedragerier, hvor skrupelløse kriminelle udnytter folks tillid til at skaffe sig adgang til ofrenes bankkonti.

- Det skal vi simpelthen gøre alt, hvad vi kan, for at slå ned på. Jo mere digitaliseret verden bliver, jo flere muligheder er der også for de kriminelle at narre ikke bare de lidt ældre, men også unge. De bliver mere avancerede, de mail og sms’er, man får fra svindlere. Det er rigtig vigtigt, at vi politikredsene imellem er gode til at løfte de sager, for de kriminelle arbejder jo på kryds og tværs af politikredsene, lyder det fra den afgående chefpolitiinspektør.

Nødvendig reform

Udviklingen fra det analoge og nære til det digitale og verdensomspændende - og dermed mere kompliceret kriminalitet - var også baggrunden for den store politikredsreform i 2007. I årene op til havde Knud Stadsgaard været politi- og kriminalinspektør ved det daværende Helsingør Politi og inden da kriminalinspektør ved Vordingborg Politi.

Særligt én af sagerne fra Sydsjælland står klart i Knud Stadsgaards erindring. Det var drabet på den blot 14-årige pige Sonay Ashraf Ahmad Mohammad, der i 2002 blev fundet død i Præstø Havn. Hendes far blev efterfølgende idømt 14 års fængsel for at have dræbt datteren.

Samme år blev en 41-årig mand skudt og dræbt for øjnene af sin datter, da han forsøgte at forhindre to Bandidos-rockere i at flygte efter, at rockerne havde begået bankrøveri i Ålsgårde i Nordsjælland. Den sag arbejdede Knud Stadsgaard med i Helsingør Politi, og det er også en sag, han aldrig glemmer.

Men selv om det lykkedes de daværende politikredse i Vordingborg og Helsingør at opklare de to sager, står sagerne for Knud Stadsgaard som gode eksempler på, hvorfor der var behov for at lægge de daværende 54 politikredse sammen til de nuværende 12 (foruden Færøerne, Grønland og NSK).

- Dengang var politikredsen (Vordingborg, red.) så lille, at vi hver eneste gang, vi havde sådan nogle sager, skulle have Rejseholdet til at bistå os, eller andre kredse til at hjælpe os. Så kom jeg derfra til Helsingør, og selvom det var den femte største kreds, var selv den for lille. Når vi havde de store sager, havde vi svært ved at håndtere det, og derfor var reformen helt nødvendig, konstaterer Knud Stadsgaard.

Politiets knytnæve

For tre år siden fik dansk politi en ny muskel i form af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der formelt er en politikreds, men som arbejder på tværs af og sammen med alle politikredse. NSK kaldes ofte "det danske FBI", og Knud Stadsgaard mener, at NSK allerede nu har vist sit værd.

- Jeg er så glad for, at man besluttede at oprette NSK. Det er netop den knytnæve, vi har brug for i dansk politi, når vi taler grænseoverskridende, international og banderelateret kriminalitet. Vi har brug for en slagkraftig enhed som NSK, der skal være bedre end kredsene og understøtte kredsene på de her områder, siger Knud Stadsgaard.

Som tidligere nævnt ser han digital kriminalitet som en af de største udfordringer i øjeblikket. En anden kommer fra den organiserede rocker- og bandekriminalitet. I løbet af 2024 har et i dansk sammenhæng relativt nyt fænomen vist sit grimme ansigt, også på Vestegnen, hvor især meget unge svenskere viser sig parate til at rejse til Danmark for begå drab mod betaling og på bestilling af personer i rocker- og bandemiljøet.

Vi er blevet vildt gode til at anholde de unge svenskere, inden det går galt. De kommer med skydevåben, håndgranater og knive med planer om banderelaterede attentater. Som politi skal vi være heldige hver gang, mens de her personer bare skal være heldige én gang for at lykkes med et attentat.

Knud Stadsgaard, afgående chefpolitiinspektør

Fænomenet bliver kaldt "crime as a service", og selv om det fylder meget, mener Knud Stadsgaard, at politiet har godt fat i problemet. Han fremhæver samarbejdet mellem politikredsene og NSK med Københavns Politi som den drivende kraft.

- Vi er blevet vildt gode til at anholde de unge svenskere, inden det går galt. De kommer med skydevåben, håndgranater og knive med planer om banderelaterede attentater. Som politi skal vi være heldige hver gang, mens de her personer bare skal være heldige én gang for at lykkes med et attentat, lyder det fra Knud Stadsgaard.

Tidlig interesse for ledelse

Dét med at lykkes og opnå et fælles mål har altid været centralt for Knud Stadsgaard - både i hans tidlige valg af karriere og i løbet af årene i politiet. Efter at han i 1979 blev student fra Silkeborg Amtsgymnasium, kom han i Forsvaret.

Samtidig havde den unge midtjyde fundet stor glæde ved hvervet som fodbolddommer, hvor det med hans egne ord handler om at lede en kamp og ikke dømme den. Derfor var det naturligt for ham at se i retning af ledelse, da han skulle vælge karrierevej.

- Jeg var fodbolddommer, og jeg kunne godt lide det med at lede. At få noget til at lykkes ved at være én af dem, som var med til at sætte en retning for tingene. Derfor søgte jeg både Officersskolen og Politiskolen med henblik på at gå ledervejen. Jeg blev optaget begge steder, men jeg valgte Politiskolen, fordi jeg stadig kunne være reserveofficer, selv om jeg gik ind i politiet. Jeg har aldrig fortrudt det ét eneste sekund. Tværtimod. Jeg har haft en fantastisk karriere. Eller tre fantastiske karrierer, pointerer Knud Stadsgaard.

Han sigter dermed til, at han foruden sit primære job i politiet og den sideløbende tilknytning til Forsvaret, i en årrække i 1990'erne og 00'erne også var helt i toppen indenfor fodbolddommergerningen. Han dømte både i Superligaen og internationale kampe under UEFA og FIFA, og senere var han med til at uddanne fodbolddommere.

Derfor taler han også om sine tre karrierer i henholdsvis sort, grøn og blå uniform.

Hooliganisme

Fodbold har forståeligt nok en meget stor plads i Knud Stadsgaards liv. Foruden tiden som dommer, var han for år tilbage også med til at træne sønnens fodboldhold i Sengeløse. Og knægtens talent rakte så langt, at Kris Stadsgaard kom til at spille i både FC Nordsjælland, FC København, Spanien, Italien og Norge samt tre kampe på herrelandsholdet.

Jeg har kollegaer, der kommer til skade på grund af hooligans. Jeg har kollegaer, der bliver mentalt skadet og psykisk udfordret af det. De får brosten og fyrværkeri på sig. Det er simpelthen ikke acceptabelt anno 2024 i Danmark, at vi skal have sådan en optræden.

Knud Stadsgaard, afgående chefpolitiinspektør

Derfor påvirker det også fodboldmennesket Knud Stadsgaard, at dansk fodbold tilsyneladende har svært ved at slippe af med den hooliganisme, der især ses i forbindelse med de såkaldte derbykampe mellem Brøndby og FC København, og som trækker store veksler på politiet. Et område, han som chefpolitiinspektør på Vestegnen, har arbejdet tæt med.

- Det fylder jo rigtig, rigtig meget. Det kan ikke være rimeligt, at hooliganisme skal have lov til at fylde så meget. Vi bruger rigtig mange kræfter på de her kampe, og nu er justitsministeren jo heldigvis gået ind i det med en hård hånd. Det har jeg kæmpe respekt for, siger Knud Stadsgaard.

- Jeg har kollegaer, der kommer til skade på grund af hooligans. Jeg har kollegaer, der bliver mentalt skadet og psykisk udfordret af det. De får brosten og fyrværkeri på sig. Det er simpelthen ikke acceptabelt anno 2024 i Danmark, at vi skal have sådan en optræden, tilføjer han.

Efter den seneste ballade ved kampen mellem Brøndby og FCK i oktober har politiet sendt en række forslag til justitsminister Peter Hummelgaard (S) med initiativer, der kan gøre noget ved problemet.

Boblemodel

Knud Stadsgaard lægger ikke skjul på, at han personligt helst ser, at fodboldkampe spilles med tilskuere fra både hjemme- og udeholdet. Derfor er han også fortaler for en såkaldt "boblemodel", hvor udeholdets fans transporteres samlet til og fra stadion for at undgå sammenstød mellem hooligans i området uden for stadion.

Det vil for eksempel kunne betyde, at FCK's tilhængere forud for en kamp i Brøndby skal møde op i Parken, hvor de vil blive grundigt visiteret for pyroteknik og andre ulovlige genstande, inden de i busser og eventuelt med politieskorte, køres til Brøndby Stadion og direkte ind på tribunen. Når kampen er slut, laves den omvendte øvelse.

Det vil efter Knud Stadsgaards opfattelse være en model, som kan virke, og som ikke vil belaste politiet i nær samme grad som i dag.

Stolt af forebyggelse

I det hele taget er han som politimand tilhænger af mest mulig forebyggelse af kriminalitet. Derfor ser han også med stolthed tilbage på, at Københavns Vestegns Politi i de 10 år, han har været chefpolitiinspektør, har modtaget Den Kriminalpræventive Pris to gange og være indstillet til prisen yderligere to gange.

- Forebyggelse er vigtigt. Når først du er kommet til at straffe, er det ligesom for sent, og de pågældende er ude på en gal løbebane. Dermed ikke sagt, at vi ikke også skal straffe, for vi kan jo ikke redde alle, hvis man skal bruge det udtryk. Men alle de steder, hvor vi som politi kan samarbejde med kommunerne og de unge, så de ikke kommer i den forkerte løbebane, er det rigtigt vigtigt, at vi gør det, understreger Knud Stadsgaard.

Sager, der skulle opklares

Og når der først er begået en forbrydelse, ligger det selvfølgelig i alle politifolk, at man gerne vil opklare den. Men samtidig er der sager, som for den enkelte politimand får en særlig betydning, og som man særligt gerne ser opklaret.

Knud Stadsgaard har allerede nævnt sagerne om drabet på Sonay og familiefaren, der ville stoppe røverne. Men han fremhæver også en tredje sag af nyere dato og fra hans tid på Vestegnen. Det brutale knivdrab i 2016 på den gravid Louise Borglit i Elverparken i Herlev. 

Et drab, der i flere år lå uopklaret, indtil politiet i 2023 sigtede en mand efter, at politiet havde sat PET-agenten "Frank" ind i fængslet, hvor den mistænkte afsonede i en anden sag. "Franks" samtaler med den mistænkte i fængslet indgik som afgørende beviser, da Retten i Glostrup tidligere i år fandt den 30-årige mand skyldig i drabet for otte år siden.

- Det var én af de meget alvorlige sager, som vi meget, meget gerne skulle opklare. Og nu har vi heldigvis fået en rigtig god dom i første instans. Jeg ville virkelig gerne, at den sag blev opklaret, og derfor blev den aldrig lagt på en hylde, siger Knud Stadsgaard.

Dommen er anket til Østre Landsret, hvor sagen først kommer for i 2026.

Den mest triste dag

Knud Stadsgaard nævner også en anden og dybt tragisk begivenhed i 2016, som kom helt tæt på alle politifolk og påvirkede de fleste mennesker i Danmark. Det var drabet på den 43-årige politibetjent og hundefører Jesper Jul, der 6. december det år blev skudt af en dengang 26-årig mand nær politigården i Albertslund, og som dagen efter afgik ved døden.

- Den dag glemmer vi aldrig. Det var et fuldstændigt meningsløst drab begået af en psykisk forstyrret person. Det sætter alvoren i vores job på spidsen, og det er vigtigt, at vi mindes det hvert år, og at vi tænker tilbage på det hvert år, siger Knud Stadsgaard.

- Jesper var vanvittigt godt trænet, men når der pludselig kommer sådan en person ud af det blå, så er det jo sådan set ligegyldigt. Det var min mest triste dag på arbejde, ikke kun i de 10 år her på Vestegnen, men i al min tid i dansk politi, konstaterer Knud Stadsgaard.

Jesper Juls drabsmand blev efterfølgende idømt forvaring på ubestemt tid.

Den dag glemmer vi aldrig. Det var et fuldstændigt meningsløst drab begået af en psykisk forstyrret person. Det sætter alvoren i vores job på spidsen, og det er vigtigt, at vi mindes det hvert år, og at vi tænker tilbage på det hvert år.

Knud Stadsgaard, afgående chefpolitiinspektør

Håb om opklaring

Det seneste år har også vist, at selv meget gamle sager kan blive opklaret. I sommer blev en 54-årig mand kendt skyldig i drabet på Hanne With helt tilbage i 1990. Og kort før jul sigtede politiet en mand for drabsforsøg og voldtægt begået mod en 11-årige pige på Falster for 25 år siden.

I begge tilfælde er det nye muligheder for at søge efter mulige mistænkte via DNA fra gerningsstedet og DNA fra deres slægtninge, som måtte stå i politiets DNA-register. Og inden længe bliver mulighederne endnu mere omfattende for politiet, og så håber Knud Stadsgaard også, at flere endnu uopklarede sager fra hans tid, vil kunne opklares.

Af hensyn til efterforskningen vil han ikke nævne konkrete sager eller sætte antal på, men han vil gerne sige, at der også hos Vestegnens Politi er sager, hvor nye og forbedrede efterforskningsmuligheder giver håb om opklaring.

- Det vigtige er jo, at vi stadig har de effekter liggende, vi har sikret på gerningsstederne, for der er altså andre muligheder nu. Og så er vi tilbage ved det med nye efterforskningsmuligheder, og hvordan politiet står stærkere og stærkere med disse muligheder i forhold til i gamle dage, hvor det var den analoge verden, vi levede i, konstaterer Knud Stadsgaard.

Mere tid med familien

Nu er hans egen tid i politiet slut. Sammen med hustruen Mette Kynemund, der netop har ladet sig pensionere fra jobbet som rektor på Virum Gymnasium, bliver der nu mere tid til andet end arbejde.

I forvejen har parret været tilknyttet Familieretshuset, hvor de hver især har fungeret som værger for personer, der af forskellige årsager ikke selv er i stand til at styre egen økonomi. Det kan for eksempel være personer med demens.

- Det er meget meningsfuldt at kunne hjælpe andre på den måde, siger Knud Stadsgaard.

Samtidig ser han frem til mere tid med parrets tilsammen 10 børn og ni børnebørn.

- Og så skal jeg spille padel med familien og gode venner. Det er en god sport, og jeg tror, man kan være med der i mange år, for tempoet er et andet end i tennis, som jeg også har dyrket, siger han og varsler, at det ikke er slut med at være aktiv, selv om arbejdslivet ophører.

- Dét med at læne sig tilbage og lave ingenting, det er ikke os. Det er vi simpelthen stadig for unge til, konstaterer 64-årige Knud Stadsgaard.