Af Axel Bredsdorff
”Vaserne” betegner det område langs nord og nordøstsiden af Furesøen, der strækker sig fra kommunegrænsen mellem Furesø og Rudersdal og ned til Frederikslund Skov i Holte.
Området er relativt fladt, lavtliggende (20-30 meter over havet) og består af næsten 90 hektar ellesump, pilekrat, rørskove, enge og vandfyldte tørvegrave. Tørvegravene fremgår tydeligt af det gengivne kort, hvor de meget firkantede søer og vandhuller netop er gamle tørvegrave, især fra tiden omkring og under Besættelsen (1940-45). Enkelte løvskovområder kan findes på de mere højtliggende små ”øer” i mosen.
Området har et meget rigt dyre- og planteliv, som der fortælles om på store informationstavler, blandt andet opsat af Fugleværnsfonden Aage V. Jensen, der har overtaget 16 procent af ”Vaserne”.
Området gennemskæres af en lang række gang- og cykelstier anlagt oprindelig som stier oven på solide lag af grene – såkaldte ”vaser.” Så det er altså stierne, der har givet navn til området.
Området har i historisk tid aldrig været beboet, når der ses bort fra to små sommerhuse, man kunne møde på hver sin side af stien fra Bistrup Hegn mod Holte, og hvoraf det ene er revet ned og lavet om til Fuglefondens informationsplancher, mens det andet oprindelig var spejderhytte, men senere blev overtaget af Tivolirestauratør Karl Olsen i 1950’erne. Det er efter ham, at ”Vasernes” største sø har fået sit navn: ”Olsens Sø,” på trods af at han ikke ejede den, men bare lod som om.
Den fred og ro, og det meget varierede plante- og dyreliv man oplever i dag, er ikke en selvfølgelighed.
I 1936 udkom en meget visionær plan for ”Københavnsegnens grønne Områder,” forfattet af hvad der i daglig tale kaldtes ”Egnsplanudvalget”. I udvalget sad alt hvad der kunne krybe og gå af kapaciteter indenfor planlægningsområdet, arkitekter og beslutningstagere, erhvervslivsrepræsentanter og naturfredningsrepræsentanter. Målet var sikre sig, at der for storbyens befolkning var god tilgængelighed til de naturværdier, som områderne omkring Hovedstaden var så beriget med. Forslag til virkemidlerne var meget omfattende: Statslige jordopkøb, skrappe tilstandsfredninger og forbund mod byudvikling, nyanlæg af stier og veje og så videre. Selv om planen i sin helhed langt fra blev realiseret, fik det kvalificerede forarbejde stor betydning for eftertidens planlægning af Københavns forstæders udvikling, tydeligt manifesteret i den 10 år senere ”Fingerplan,” der fastlagde, hvor der kunne byudvikles, og hvor der ikke kunne, og med et klar fokus på at beboelses- og erhvervsudvikling skulle foregå langs velfungerende infrastrukturanlæg (jernbane/S-tog og motorveje), der stråler radialt ud fra City. I yderkanten af planlægningsområdet lå ”Vaserne” langs Furesøens bred fra Stavnsholt i vest til Holte i sydøst.
I Planen opsummeres om nordbredden af Furesøen og Vaserne, beliggende i Birkerød og Søllerød: ”Fredet tilgængelig Søbred. Sikring af Udsigterne. Lejrpladser, Basis for Kano- og Sejlsport, Badestrand ud for Bistrup og Stavnsholt. Gangsti og Cyklevej mellem Frederikslund og Fiskebæk. Kørevej mellem Rudersdal og Fiskebæk.”
Egnsplanudvalgets forslag er delvist blevet realiseret: Udsigter sikret, anlæg af gode fritids-/sportsfaciliteter og en fantastisk gangsti og cykelsti fra Frederikslund til (med lidt god vilje) Fiskebæk. Pudsigt i øvrigt at man har kaldt stien ”Chr. Winthers Sti,” da han så vidt vides aldrig har færdedes i dette område, men snarere i Furesøens anden ende omkring Frederiksdal, ”Spurveskjul” og Virum Mark.
Og så var der lige forslaget til ”Kørevej mellem Rudersdal og Fiskebæk.” Vejen blev udlagt langs Vasernes nordlige afgrænsning fra Stavnsholt til jernbanen, og fik navnet ”Turistvej.” Men anlagt blev den jo heldigvis aldrig. Lokalområdet og Fredningsnævnet modsatte sig, men det er en helt anden historie, der hører 1970’erne til.
Tak til Kim Sørensen, Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum (om Olsens Sø)
