Lader sig ikke skræmme af dårlige meningsmålinger - nu har Charlotte taget en vigtig beslutning

Moderaternes Charlotte Bagge Hansen har fundet sig til rette på Christiansborg.

Charlotte Bagge Hansen har fået smag for livet på Christiansborg.

Charlotte Bagge Hansen har fået smag for livet på Christiansborg.

Foto: Jørgen Chr. Jørgensen

De to første år på Christiansborg har efter eget udsagn været sjove og lærerige. Derfor er Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne nu klar til at melde ud.

Den Korte Version
  • Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne genopstiller ved næste folketingsvalg i Sjællands Storkreds.
  • Hun har haft en lærerig tid på Christiansborg og ser frem til at fortsætte sit politiske arbejde.
  • Trods dårlige meningsmålinger for SVM-regeringen, er hun optimistisk omkring Moderaternes resultater.
  • Charlotte Bagge Hansen bor på Møn, ejer en butik i Stege og har tidligere været medlem af Venstre.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Hun genopstiller som kandidat ved næste folketingsvalg i Sjællands Storkreds. Her stiller hun op i kreds med partifælle og kulturminister Jacob Engel-Schmidt. 

Lige nu ser meningsmålingerne for SVM-regeringen ikke gode ud, men det skræmmer ikke Charlotte Bagge Hansen. Hun hæfter sig ved, at der er lang tid til næste folketingsvalg.

- Når alt kommer til alt, vil vælgerne forhåbentlig se, at Moderaterne har bidraget med utroligt stærke resultater, fortæller hun i en pressemeddelelse

- Vi har trukket den her regering ind på midten, og på den måde fået skabt langtidsholdbare, afgørende reformer, tilføjer hun. 

Folketingsmedlemmet peger blandt andet på Grøn Trepart, sundhedsreformen, der sikrer et nært sundhedsvæsen, styrkelsen af Forsvaret og ældrereformen, der frisætter landets plejehjem og giver lokal indflydelse på de ældres hverdag.

Blå bog:
Charlotte
Bagge
Hansen

  • 55 år gammel
  • Bor med familien i Koster på Møn
  • Folketingspolitiker for Moderaterne
  • Tidl. forpagter af Bryghuset Møn og Liselund Ny Slot
  • Ejer butikken Moshroom i Stege

Charlotte Bagge Hansen var oprindeligt medlem af Venstre, men "dødtræt af ideologiske begrænsninger", stiftede hun Fælleslisten og blev for første gang valgt ind i Vordingborgs kommunalbestyrelse. Her fik hun for alvor smag for politik, for hun stillede op til folketingsvalget i november 2022 - nu for Moderaterne - og fik stemmer nok til at komme ind på Christiansborg. Her har hun fået flere ordførerskaber for sit parti. 

I pressemeddelelsen fremhæves det, at Charlotte Bagge Hansen har sat sit aftryk på flere politiske aftaler.  Senest på finansloven, hvor hun blandt andet fik prioriteret midler til et naturformidlingsprojekt i Klintholm Havn. Derudover har hun været med til at sikre, at Den Gule Stald i Kalvehave er blevet overdraget til Vordingborg Kommune.

Privat bor Charlotte Bagge Hansen med familien på en gård uden for Stege. I den mønske hovedstad ejer hun en livsstilsbutik.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...