Væbnet røveri mod guldsmed - efterlyser to mænd

Området foran guldsmeden er onsdag eftermiddag spærret af.

Området foran guldsmeden er onsdag eftermiddag spærret af.

Foto: Nicklas Thorup Clausen

Onsdag kort før klokken 13 er der begået et væbnet røveri mod guldsmedeforretning Haagensens Smykker & Ure på Vestergade i Helsinge.

I den forbindelse er et større område foran forretningen og omkring Gadekæret blevet spærret af, og Nordsjællands Politi er til stede med flere patruljer.

På X skriver Nordsjællands Politi, at de efterlyser to mænd, der er set løbe ad først Gadekærvej og siden videre ad Kirkegade.

De to mænd beskrives som henholdsvis:

A: Mand, lys i huden, 40-50 år, grå hue, sort dynejakke, grå arbejdshandsker, og bevæbnet med en pistol eller pistollignende genstand. 

B: Mand, lys i huden, 20-40 år, blå bandana, blå jakke m. lynlås, brun grøn hættetrøje, arbejdshandsker.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Mand A
Mand A Foto: Nordsjællands Politi
Mand B.
Mand B. Foto: Nordsjællands Politi
Mand B.
Mand B. Foto: Nordsjællands Politi

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...