Når jul og nytår skal smides ud - sådan gør du

Gavepapir og nytårskrudt - hvordan er det nu lige man bedst skiller sig af med det?

Gavepapir og nytårskrudt - hvordan er det nu lige man bedst skiller sig af med det?

Foto: Lars Kimer/Arkiv

Gaverne er pakket ud, og krudtet er fyret af. Hvordan kommer man så lige bedst af med resterne fra højtiden?

Mange af os kender til det at smide gavepapir og fyrværkeri ud. Men gør vi det nu også rigtigt? I Holbæk Kommune har man udfærdiget en "brugervejledning" med en stribe gode råd til hvordan affaldet bedst skaffes af vejen.

Jul

Alt gavepapir skal i papircontaineren. Det gælder også papir med glimmer og glat overflade, og det gælder både derhjemme og på genbrugspladsen. Det skyldes, at Holbæk Kommune genanvender alle former for gavepapir, og her er man lidt anderledes end i mange andre kommuner, hvor gavepapir skal i restaffald.

Alle former for gavebånd skal i restaffald, og det gælder også både derhjemme og på genbrugspladsen. Gavebånd er nemlig lavet af et materiale, som der ikke er teknologi til at genanvende, oplyser Holbæk Kommune.

Julekort og til og fra-kort skal i  papircontaineren sammen med gavepapiret. Er det for besværligt at vriste til og fra-kortene fri af gavebånde, så kom både gavebåndet og gavemærkerne i restaffald.

Emballage af pap eller plast skal sorteres for sig i de respektive containere. Det gælder også både derhjemme og på genbrugspladsen.

Rester fra julebordet skal i "Madaffald".  Andefedt, madrester, skrog fra fjerkræ og andre rester, du ikke kan bruge, skal i madaffald, så resterne kan gå til biogas og biogødning.

Nytår

Alle former for affyret fyrværkeri skal i restaffald, og det gælder både derhjemme og på genbrugspladsen.

Emballage som pap og plast fra fyrværkeri, der endnu ikke er affyret, skal sorteres i pap og plast, da det stadig er rent og sagtens kan genanvendes.

Skal du af med ikke-affyret fyrværkeri, skal det afleveres på genbrugspladsen som farligt affald. Derfor må det kun afleveres på vores bemandede genbrugspladser i den bemandede åbningstid.

Man kan læse mere på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...