Når to store, sjællandske regioner lægges sammen, og der skal stemmes om, hvilke politikere der skal sidde i den nye storregion, er Christoffer Buster Reinhardts navn med garanti på stemmesedlen – og det på en yderst iøjnefaldende, høj placering. Reinhardt er i dag næstformand i regionsrådet for Hovedstaden, hvor han også gennem de seneste syv år har været formand for Sundhedsudvalget. Det udvalg, som har ansvaret for hospitalerne og de praktiserende læger – blandt meget andet.
Sundhedsformand er ny spidskandidat – frygter færre læger lokalt
Når der næste år er valg til den nye storregion Region Østdanmark, er Christoffer Buster Reinhardt Det Konservative Folkepartis spidskandidat. Og han er skeptisk.