Catharina flytter Kop & Kande til nye og større rammer

- Det har vist sig, at vi godt kan få vores kunder med til Rådhuspladsen. Og vi vil gerne have nogle flere kvadratmeter, siger Catharina Grevelund.

KK Outlet rykker ud - Kop & Kande Slagelse rykker ind i passagen ved Rådhuspladsen i Slagelse.

KK Outlet rykker ud - Kop & Kande Slagelse rykker ind i passagen ved Rådhuspladsen i Slagelse.

Foto: Henny Ferrold

Kop & Kande flytter ud af VestsjællandsCentret og rykker ind i arkaden ved Rådhuspladsen i Slagelse, i det lokale, som i mange år rummede Sportsman/Intersport-forretningen. 

Her åbnede  Catharina Grevelund, 26, tidligere på året KK outlet, som er blevet taget rigtig godt imod.

- Det har toppet forventningerne, smiler Catharina Grevelund.

Den Korte Version
  • Catharina Grevelund flytter Kop & Kande fra VestsjællandsCentret til større lokaler ved Rådhuspladsen i Slagelse.
  • Den nye butik vil gå fra 260 til 440 kvadratmeter og vil fokusere på at skabe en oplevelsesbutik med mere plads.
  • Hele personalet fra den nuværende butik, inklusive elever og skolepiger, følger med til de nye lokaler.
  • Outlet-butikken, som åbnede tidligere på året, lukkes for at gøre plads til Kop & Kande.
  • Den nye butik åbner med en stor åbningsfest den 28. februar, efter en travl periode med forberedelser.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Nu er tiden kommet, hvor det midlertidige outlet lukkes ned - og Kop & Kande rykker ind. 

Catharina Grevelund købte i 2020 Kop & Kande i centret af sine forældre. Så det er med en vis portion vemod, hun siger farvel til lokalerne ved centrets Østerbro-indgang.

- Mine forældre har været her, og jeg er vokset op her. Så det er lidt specielt. Men det er en positiv flytning. Det har vist sig at vi godt kan få vores kunder med til Rådhuspladsen, og vi vil gerne op og have nogle flere kvadratmeter, konstaterer Catharina Grevelund. 

Med flytningen går Kop & Kande Slagelse fra cirka 260 til 440 kvadratmeter.

Tidligere på årets åbnede Catharina Grevelund KK Outlet i Rådhuspassagen. Når det lukkes ned, flytter Kop & Kande hertil fra VestsjællandsCentret.
Tidligere på årets åbnede Catharina Grevelund KK Outlet i Rådhuspassagen. Når det lukkes ned, flytter Kop & Kande hertil fra VestsjællandsCentret. Foto: Henny Ferrold

Oplevelsesbutik med god plads til kunderne

På Rådhuspladsen ser Catharina Grevelund frem til at etablere en helt ny butik.

- Vi laver en oplevelsesbutik - hvor vi i dag føler at vi har en pæn, men meget klassisk butik. I de nye rammer kan vi lave lidt mere sjov og ballade, samtidig med at der bliver luft og god plads til kunderne, siger Catharina Grevelund, som glæder sig til at udvikle butikkens sortiment og til at lave endnu flere flotte udstillinger og pynte vinduerne mod passagen og Rådhuspladsen.

Hele staben fra den nuværende forretning følger med: Fire faste medarbejdere, hvoraf nogle er elever, samt de tilknyttede skolepiger.

Åbningsfest 28. februar

 Som nævnt lukkes outlet-forretningen på Rådhuspladsen ned om ganske kort tid.

- Vi skal blandt andet have lagt nyt gulv, og der skal flyttes inventar ind, fortæller Catharina Grevelund, som sammen med Heidi Rosenkilde har haft ekstra decembertravlt  for at indhente en masse gode åbningstilbud til den ny forretning.

- Men vi er vant til at have travlt, og vi er overbeviste om at det bliver godt, konstaterer Catharina Grevelund, som glæder sig til  at slå dørene op for den ny Kop & Kande 28. februar - med en stor åbningsfest!

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...