Den gamle skole på Asnæs lukker dørene. Alt inventar skal finde nye hjem, lyder det fra den nuværende lejer Lone Klitten i et Facebook-opslag.
Den gamle skole på Asnæs, der i adskillige år har været samlingspunkt for en lang række begivenheder som møder, foredrag, selskaber og festlige arrangementer, står nu over for sin afslutning, da Lone Klitten har opsagt lejemålet. Hun har indtil opsigelsen tilbudt behandlinger og udlejning af skolen til fester, foredrag og træning.
I den anledning afholder hun et stort marked lørdag fra klokken 11 til 13, hvor alt inventar skal sælges. Lone Klitten opfordrer derfor alle interesserede til at komme forbi og finde gode tilbud på service, skåle, knive og meget mere.
- Alt skal væk, så lad os finde en god pris sammen, skriver Lone Klitten i sit opslag.