Rotter i butikken - sur smiley til Netto

En Netto-butik har fået en sur smiley, efter fødevarestyrelsen var forbi. Nu har fødevarestyrelsen været på besøg igen.

I den lokale Netto-butik ses der store gnavmærker i flere forskellige slags mel og spor efter rotter..

I den lokale Netto-butik ses der store gnavmærker i flere forskellige slags mel og spor efter rotter..

Foto: Stephen Dalton - modelfoto

Fødevarestyrelsen var forleden på besøg hos en Netto i Hørsholm, hvor de blandt andet fandt spor efter rotter og gnavehuller i poserne ved melet. Det udløste en bøde på 30.000 kroner til Nettoen på Duevej den 29. november. Nu har fødevarestyrelsen været på besøg igen.

Besøget i november skete på baggrund af en henvendelse, skriver fødevarestyrelsen i deres kontrolrapport. Yderligere kan man læse:

- I butikken ses der store gnavmærker i flere forskellige slags mel. Der ses friske fodspor i melet på kanterne af inventaret bag 3 mel kollier der bliver trukket ud under tilsynet, melet stammer fra poser med stor huller fra gnavmærker. Virksomheden havde ingen bemærkninger.

I kælderen fandt Fødevarestyrelsen også spor efter skadedyr. Det fik Netto til at lukke butikken på stedet.

Læs også

Opfølgende besøg

Med bøden på 30.000 kroner følger et opfølgende besøg fra Fødevarestyrelsen. Det skete så i dag den 11. december.

- Forholdet er bragt i orden, skriver fødevarestyrelsen i dagens rapport, før de fortsætter:

- Der er ikke konstaterer gnav eller spor i eller ved fødevarer.

Forholdet med rotter i kælderen var også bragt i orden. Om det skriver styrelsen:

- Virksomheden har fået skadedyrssikret deres kælderareal. Der er blevet lukket huller og adgange.

Kontrolbesøget den 11. december resulterede også i en glad smiley, som Netto på Duevej nu stolt kan hænge i vinduet.

Rotter i Hørsholm

Men Netto på Duevej er ikke den eneste Netto i Hørsholm, der har problemer med Fødevarestyrelsens smiley kontrol. Tilbage i august blev en anden Hørsholm-Netto - den på Hovedgaden 31 - vært for et besøg fra Fødevarestyrelsen. Også dengang resulterede besøget i en sur smiley samt en bøde på 20.000 kroner.

Og i juli måned var det så en Shell-tank på Brådebæksvej i Hørsholm, som lagde hus til et kontrolbesøg. Her var hygiejneforholdene så dårlige, at det udløste en gebyrpålagt opfølgningskontrol, hvor forholdene ikke var bragt i orden. Det udløste en bøde på 10.000 kroner.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...