Sidste etape af Store Torv i Tingbjerg er færdig

Søren Laubjerg Daugaard er administrerende direktør for Rasmus Friis A/S, som har været totalentreprenør på projektet.

Søren Laubjerg Daugaard er administrerende direktør for Rasmus Friis A/S, som har været totalentreprenør på projektet.

Foto: Jeppe Bjørn

Tingbjergs Store Torv er blevet et moderne bolig- og erhvervsmiljø. Med 4.700 kvadratmeter fordelt på seniorbofællesskab, familieboliger og et erhvervslokale er projektet nu færdigt efter ti års arbejd og alle boliger er udlejet.

Tidligere var Store Torv præget af nedslidte bygninger og tomme butikslokaler, og nu er området forvandlet med 23 seniorboliger, 25 familieboliger og butikslokaler i stueetagen. Ambitionen er, at den sidste etape skal certificeres til den højeste bæredygtighedsmærkning.

- Vi har opført en smuk ejendom til glæde for beboere og hele området, og så føler vi også, at vi er med til at skabe en bedre fremtid i Tingbjerg. Projektet har fokus på bæredygtighed og blandede funktioner, og vi ser frem til, at disse kvaliteter vil bidrage yderligere til udviklingen af et trygt og attraktivt miljø, siger Søren Laubjerg Daugaard, adm. direktør for Rasmus Friis A/S, som har været totalentreprenør på projektet.

De nye boliger anvender mere bæredygtige materialer, herunder CO2-reduceret beton og genbrugstegl. Tiltagene forventes at reducere CO2-udledningen med 15-20 procent sammenlignet med traditionelle løsninger og projektet inkluderer også et seniorbofællesskab, Foreningen Mosefundet, som arbejder for bofællesskaber i Brønshøj.

- Vi er glade for at have mødt foreningen Mosefundet. Velfungerende seniorbofælleskaber er en boform, som vi synes rigtig godt om. De giver mange kvaliteter for beboerne i fællesskabet, ligesom de kan øge tilgængeligheden i en del boligmarkedet, som ellers står meget stille. Mange af vores beboere kommer fra villaer eller store almene boliger i København. To boligtyper der er meget eftertragtede, og hvor der ikke er meget udbud, og det medfører høje priser og lange ventelister. Virkningen er, at familier tvinges til at fravælge byen, det hjælper Mosefundet med at adressere ved at give seniorer et tilbud, som skaber muligheder for andre, der har mere brug for plads, siger Mahad Farah, direktør for Innovater Melius.

Store Torv har nu en balance mellem private og almene boliger, plejehjem, butikker og fællesskaber, hvilket skaber et mere dynamisk område. Mens alle boliger er udlejet, står erhvervslokalet stadig tomt, men Mahad Farah venter på den rette lejer.

- Siden vi startede arbejdet i Tingbjerg, har vi fået et apotek, en café, en frisør og to nye dagligvarebutikker hertil. De ting havde Tingbjerg mistet. Der er også få erhvervslokaler herude, så vi venter på den rigtige lejer. Vi søger noget, som ikke er herude i forvejen, noget som henvender sig til mange, og noget man forventer at have i en bydel i København, siger han.

Projektets økonomi ligger omkring 100 millioner kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...