”Rizz”, ”Slay”, ”Girl dinner”, ”Skibidi toilet”. Kender du betydningen af de ord? Hvis ja, så tillykke. Du er i stand til at tale det særlige engelskinfluerede teenagesprog, der har bredt sig direkte fra de sociale mediers korte videoer og ind i danske teenageres daglige kommunikation. De siger sætninger og ord, der i dag er tæt på at være uforståelige for de ældre generationer. Men vi skal ikke forfalde til et kritisk, surt blik på de unges hang til engelsk. Tværtimod.
- Denne leder er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
I en verden, hvor vi i takt med den udenrigspolitiske, anspændte situation helt naturligt er blevet mere nationalt bevidste og beskyttende, går ungdommen på sin egen måde foran. De viser os, at et globaliseret udsyn og stor sprogglæde sagtens kan gå hånd i hånd. At vi trods mørke tider stadig skal forholde os nysgerrigt til verden udenfor Danmarks grænser.
De træder med deres legende sprog ind i virkeligheden på en måde, vi andre kan lære en del af.
Mange sjællændere har i dag allerede en hverdag, der er stærkt præget af det engelske. Erhvervslivets ansatte bruger ofte engelsk både eksternt og internt. I flere af de store globale virksomheder med dansk adresse har det helt erstattet dansk som foretrukket hovedsprog på kontoret.
I vores daglige sprog har flere engelske udtryk fået deres egen danske version og er blevet så integrerede, at vi kan glemme, hvorfra de oprindeligt stammer. Tag et udtryk som ”at række ud”. Ifølge sprogekspert Anders Wedel Berthelsen, der er blevet interviewet til Berlingske om sprogets udvikling lige nu, stammer det fra det engelske ”to reach out”.
Ældre generationer vil også kunne huske, da det pludselig blev smart at sige ”allright” eller ”groovy”. Hver generation har sin kontaktflade med det engelske og adopteret udtryk.
Nu er det så de unges tur til at bruge det på helt egen vis, og de ældre er begyndt at få øjnene op for, hvad det kan. På sociale medier er der dukket flere videoer op med repræsentanter fra de ældre aldersklasser, som viser rundt på eksempelvis et gods eller hotel, mens de bruger tidstypiske udtryk som ”slay” (bliver brugt om noget, der bliver gjort rigtig godt, red.).
Selv DFs tidligere formand, Pia Kjærsgaard, der altid har været en dedikeret beskytter af alt dansk, har vist rundt i Folketinget på en kort Instagram-video, hvor hun blandt andet konstaterer, at det er ”tid til healing girl era”.
Sproget er altid et spejl af vores tid og de forandringer, vi står midt i. Vi skal først for alvor være bekymrede den dag, det står helt stille.