- Håbet er, at det kan blive et aktivt område, folk vil opholde sig i

Nu skal der endelig ske noget med arealet mellem Jyllinge Bibliotek og Jyllingehallerne.

Nu skal der endelig ske noget med arealet mellem Jyllinge Bibliotek og Jyllingehallerne.

Foto: Lars Kimer

I dag er der græsplæne, som fra tid til anden invaderes af bilister på jagt efter en p-plads. Der er også et ikke alt for kønt industrihegn, som danner en skarp grænse mellem bibliotek og hallen. Men inden efteråret 2025 skal det forhåbentligt være lækkert.

Projektet kaldes "Jyllinge bedre sammenhæng", og projektet opgraderer og forskønner det grønne område mellem hal og bibliotek samt indgangsområdet foran biblioteket. Forslaget er lavet i tæt dialog med Jyllinge Bibliotek og GVK, Gundsø Vægttrænings Klub.

Byrådet har besluttet at bruge to millioner kroner på projektet.

Hovedtrækket i forslaget er en belægning, som danner plads til ophold foran bibliotekets hovedindgang. Belægningen fortsætter som en sti, der forbinder biblioteket og halområdet med et nyt udendørs træningsområde, der anlægges af GVK. 

Læs også

Der åbnes op og inviteres til ophold i bibliotekets nordlige have og på legepladsen, som suppleres med himmelgynger. Terrænet bearbejdes udvalgte steder med lavninger og en lav bakke mod øst. Bakken vil, sammen med ny beplantning, både afskærme delvist mod parkerede biler, samt danne en grøn ramme, der understøtter området som rekreativt areal til ophold og aktivitet.

- Vi ved godt, at noget af området af og til bruges til parkering, men vi må henvise til, at der i aftentimerne findes masser af ubrugte p-pladser ved Jyllinge Skole. Derfor tror vi på, at området vil blive mere attraktivt ved at få åbnet det og gjort det brugbart, siger Claus Larsen (S), formand for plan- og teknikudvalget, som også er daglig leder af Jyllingehallerne.

Projektet forventes færdig til september næste år.

Arealet ligger klos op ad Jyllingehallerne og byens gigantisk fitness-afdeling spytter penge i at lave et udendørs træningsområde på en bid af græsarealet.
Arealet ligger klos op ad Jyllingehallerne og byens gigantisk fitness-afdeling spytter penge i at lave et udendørs træningsområde på en bid af græsarealet. Foto: Lars Kimer

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...