En kold onsdag formiddag er omkring 20 børn fra en lokal institution, forsvarligt pakket ind i huer, støvler og flyverdragter, på vej hen ad den træprydede allé i Carlsberg Byen. De skal hen til den berømte Elefantport for at at markere, at det første af i alt 80 kejserlinde nu plantes. I de kommende år skal træerne fuldende alleen og gøre den centrale vej endnu mere markant i det i forvejen imponerende område. Træerne er doneret af Ballerup-gartneriet Sitas, som ejes af Mimi Hvass. Hun har plantet mange træer rundt om i landet, men denne gang er det for Mimi Hvass ikke bare endnu en omgang træer, leveret til endnu en kunde. Det er meget mere personligt.
Fuldender oldefars vision: Efterkommer til Carlsberg donerer 80 træer
Mimi er efterkommer af Carlsbergs grundlægger. Nu har hun givet sit synlige bidrag til historien om Bryggeren.