De tre borgerlige partier i Halsnæs Kommune, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har netop indgået og underskrevet en aftale om teknisk valgforbund til kommunalvalget i november 2025.
Det oplyser partierne i en pressemeddelelse.
Her fremgår det også, at der er tale om et teknisk valgforbund, hvor partierne ikke forpligter hinanden på konkret politik, men har et ønske om et forsat godt samarbejde blandt politiske venner, som underskriverne allerede i dag har som medlemmer af byrådet.
- Vi glæde mig meget over aftalen vi har indgået imellem foreløbige tre partier. Samarbejdet er ikke nyt for os, da vi efterhånden i flere år har gået til budgetforhandlinger sammen, og hvilket har givet os tre små partier mere indflydelse end hvis vi havde forhandlet hver især, lyder det i en fælles udtalelse fra Kim Jensen (LA), Ole S. Nielsen (DF) og Frederik Germann (K).
Formålet med aftalen er ifølge partierne at reducere borgerligt stemmespild og samle blå blok i et valgforbund og dermed sikre det bedst mulige borgerlige valgresultat.
Valgforbundet er åbent for at andre borgerlige partier kan indtræde, det gælder dog ikke partier som allerede er repræsenteret i byrådet.
Valgforbundet ser frem til gøre de enkelte partiers mærkesager synlige for borgerne frem mod KV25 og håber at de samlet set kan opnå valg af 3-4 mandater.