Julemarked i Skamstrup Mølle støtter renoveringsprojekt

Skamstrup Mølle åbner dørene for et julemarked lørdag og søndag 7. og 8. december. Møllelauget står for alle boderne, og hele arrangementet gennemføres af frivillige. Overskuddet fra markedet går til drift af møllen og et igangværende udviklings- og renoveringsprojekt, der blandt andet omfatter udskiftning af møllens vinger.

Møllen er pyntet op til jul, og fire etager er taget i brug til markedet. På første etage findes en café, hvor der serveres hjemmebagte æbleskiver og gløgg lavet på cafémutters hjemmelavede gløggessens. Der er også en afdeling for hjemmebagte julesmåkager, hvor der bages brunkager og klejner efter en hemmelig opskrift. Nisseloftet er fyldt med nisser og julepynt til fordelagtige priser.

Møllelauget håber på et godt besøg til julemarkedet, som udgangspunkt for et fint overskud til det fortsættende vedligehold af møllen, og udvikling af møllebakken.

Projektet støttes af LAG Nordvestsjælland, Friluftsrådet og A.P. Møller Fonden. Der søges fortsat fonde for at opnå fuld finansiering. Projektet inkluderer også planer om at gøre møllebakken til et samlingssted med shelter og bålplads. Der vil blive etableret QR-koder i området for at guide gæster rundt.

Lørdag klokken 14.00 vil Katrinebjerg Ridecenters juleoptog besøge møllen. Der er ekstra parkeringsplads bag kirken.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...