Hun ved godt, at gulvet er ridset og sikkert svært at gøre rent efter forskrifterne. Bygningen er sikkert også, for nogen, "noget gammelt lort". Til gengæld må børnene, både de store og de små, godt spilde på det slidte gulv, lige som at de må splaske med maling, når de vasker pensler af i håndvasken. Sådan er det bare, her i det kreative værksted, eller i 'Krea', som børnene kalder det, på Fritidsgården hos Johanne Visby. Og det kan også noget vigtigt, mener den erfarne pædagog. Derfor forstår hun ikke, hvorfor man vil flytte SFO2, som holder til i Fritidsgården, og på den måde ødelægge noget, der på rigtig mange planer fungerer godt.
Johanne er hjertet i 'reservatet for truede arter': - Hvorfor ødelægge noget, der fungerer godt?
Pædagog Johanne Visby melder sig nu på barrikaderne for børnene i sagen om mulig flytning om SFO-tilbud.