Nationalparker undgår sparekniv

Den bebudede besparelse på 10 millioner kroner på nationalparkerne er pillet ud af Finansloven.

Nationalpark Skjoldungernes Land kan nu fortsætte arbejdet med at udlægge alle planlagte stenrev i Roskilde Fjord

Nationalpark Skjoldungernes Land kan nu fortsætte arbejdet med at udlægge alle planlagte stenrev i Roskilde Fjord

Foto: Lars Kimer

For de fem danske nationalparker indeholder aftalen om finansloven for 2025 en virkelig god nyhed. For den nordsjællandske Nationalpark Kongernes Nordsjælland og midtsjællandske Skjoldungernes Land betyder det, at de begge slipper for en besparelse på 2 millioner kroner årligt.

De fem formænd for nationalparkerne, Per Kølster, Torben Flinch, Flemming Just, Helle Hegelund og Torben Juul-Olsen Torben, siger i en fælles udtalelse, at Danmarks Nationalparker er virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling. 

- Politikerne har dermed sikret den fortsatte fremdrift i nationalparkernes betydningsfulde arbejde for Danmarks natur og det store lokale engagement, som rykker både nationalt og internationalt. Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til. Vi er nu endnu mere opsatte på at bidrage til at skabe mere biodiversitet og naturudvikling, mere formidling og udvikling af vores lokalsamfund, hedder det i udtalelsen.

Nationalparken Skjoldungernes Land havde ellers bebudet, at en besparelse ville have betydet, at man kunne anlægge færre stenrev i Roskilde Fjord, og i Nordsjælland ville besparelsen have ramt planerne om et centralt besøgscenter for nationalparken ved Esrum Kloster og Møllegård.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...