Som en tidlig julegave til de stadig flere elbilister sænker Shell på Usserød Kongevej nu KW-prisen resten af året.
Helt frem til midnat den 31. december kan elbilister lynlade strøm til bare 1 krone pr. kwh og dermed hente en stor besparelse.
Energiselskabet DCC Energi driver Shell på Usserød Kongevej i Hørsholm, og tilbuddet kommer for at markere den fortsatte udbygning af lynladenetværket på Shell. Alt det kræver at tanke el til lavpris på tankstationen er, at man som elbilist betaler med Shell Card Privat.
- Som en optakt til den dyre julemåned, banker vi nu KW-prisen helt i bund resten af året på alle 66 Shell tankstationer, der har lynlader. Stadig flere af vores tankstationer får lynladere i de kommende måneder. Og i samspil med den nye version af Shell Card, som vi har udviklet til elbilister, har vi en ganske unik samlet løsning til elbilisterne, som vi nu slår et ekstra slag for, siger Lena Løwe Sørensen, kommerciel direktør i DCC Energi, i en pressemeddelelse.
Læs også
- Flere biler udsat for tyveri af sidespejle
- Rita må opgive at bo alene efter hun blev svindlet – flyttet fra sit hjem gennem 50 år
Flere lademuligheder
Betalingskortet giver nemlig ikke bare rabat på KW-prisen, når elbilisten lader hos Shell. Det kan også bruges til nem betaling på over 22.000 andre ladestandere i Danmark foruden 700.000 ladestandere i Europa.
- Vi hører tit fra elbilisterne, at det kan være besværligt og ugennemsigtigt at lade på tværs af de forskellige udbydere. Derfor er mange også glade for, at vi har udviklet en simpel betalingsløsning, der kan benyttes på hovedparten alle ladere på markedet, og gør det lettere at være elbilist, tilføjer Lena Løwe Sørensen.
Hun gør opmærksom på at få opnå den billige strøm resten af året, skal man benytte et Shell Card Privat af den nyeste type, der har et ladesymbol øverst i højre hjørne.
Det kan man sagtens nå at bestille et Shell Card på shellservice.dk, da et nyt kort normalt leveres indenfor ti arbejdsdage.