Brøndby giver karantæne til fem hooligans efter FCK-derby

Der mangler fortsat at blive identificeret 14 bøller efter derby, hvor FCK-afsnit blev angrebet med romerlys

Brøndbys ene endetribune var tom, da Nordsjælland var på besøg tidligere i november. (Arkivfoto).

Brøndbys ene endetribune var tom, da Nordsjælland var på besøg tidligere i november. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby har givet karantæne til fem ballademagere fra det uroplagede derby 27. oktober mod FC København.

Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.

Der mangler fortsat at blive identificeret 14 ballademagere efter optøjerne, der blev fordømt fra mange sider.

Brøndby-direktør Ole Palmå fortæller, at klubben arbejder tæt sammen med politiet.

- Jo flere politiet kan få identificeret og navngivet, jo flere kan der blive registreret i det nationale register og dermed i vores ansigtsgenkendelsessystem, så de kan blive forment adgang, siger Palmå til Brøndbys hjemmeside.

Før kampen angreb Brøndby-hooligans FCK's udebaneafsnit med romerlys. En række hooligans fra FCK gik hurtigt til modangreb.

Urolighederne foregik foran familier og børn på den ene langside på Brøndby Stadion.

Fodboldens Disciplinærinstans besluttede efterfølgende, at Brøndby skulle spille tre hjemmekampe uden tilskuere på Sydsiden og med en maksimal tilskuerkapacitet på 14.000 tilskuere.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...