Snevejr og glatte veje skabte hårdknuder i trafikken

Politiet fik flere meldinger om problemer i trafikken på grund af det tunge snevejr.

Politiet fik flere meldinger om problemer i trafikken på grund af det tunge snevejr.

Foto: Thomas Olsen

Sne og slud skabte flere problemer i trafikken torsdag i Allerød.

En borger kontaktede politiet omkring klokken 16.35 og fortalte, at der på Kongevejen var en bilist, som kørte meget langsomt. Efter flere andre biler konsekvent havde dyttet og blinket af bilen, holdte bilens fører ind til siden. Ud fra oplysninger om den pågældende bil, kunne det konstateres, at der formentlig var tale om en ung mand, som netop havde fået kørekort og derfor kørte ekstra forsigtigt i snevejret.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man udviser tålmodighed og hensyn over for sine medbilister, særligt da der kan være tale om bilister uden så meget erfaring.

Samme dag blev en 14-årig dreng fra Allerød ramt af en bil, da han kom gående i krydset ved Poppelvang og Banevang. Bilen blev ført af en 46-årig mand fra Allerød, der ikke havde fået sat vinterdæk på sin bil. Selvom bilisten forsøgte at bremse, kurede bilen alligevel fremad og ramte drengen, som ikke kom alvorligt til skade - alligevel blev den 46-årige sigtet for manglende agtpågivenhed i trafikken.

Det fremgår i politiets døgnrapport.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...