Populær julekalender: Vind gavekort med Den lille Kastaniehest

En ny julekalender med Den lille Kastaniehest er klar til julemåneden. På billedet ses fra venstre Sanne Elbæk, Sjællandske, Carsten Fich-Olsen, Fich Reklamebureau, Jane Dahl, VestsjællandsCentret og Helle Madsen, Business Slagelse.

En ny julekalender med Den lille Kastaniehest er klar til julemåneden. På billedet ses fra venstre Sanne Elbæk, Sjællandske, Carsten Fich-Olsen, Fich Reklamebureau, Jane Dahl, VestsjællandsCentret og Helle Madsen, Business Slagelse.

Foto: Henny Ferrold

Den lille Kastaniehest er blevet en del af den lokale juletradition. Blandt andet som sjove julekalenderløjer, med mulighed for at deltage i lodtrækningen om både en hovedpræmie i form af et gavekort på 2.500 kr., og 63 gavekort á 200 kr. til de medvirkende butikker.

Den Korte Version
  • Den lille Kastaniehest er en del af den lokale juletradition med en julekalender og gavekortkonkurrence.
  • Årets eventyr, "Den lille Kastaniehest og Sneflokkene", handler om nisser, der får for meget sne.
  • Historien om Den lille Kastaniehest fejrer snart 25 år og er populær langt udenfor bygrænsen.
  • Carsten Fich Olsen, også kendt som Santa Ficho, står bag juleeventyret og driver Fich Reklamebureau.
  • Julekalenderen støttes af lokale aktører som VestsjællandsCentret og Business Slagelse.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

I år kan man glæde sig  til eventyret om Den lille Kastaniehest og Sneflokkene, hvor det viser sig at selv nisserne kan få for meget sne. Alt for meget sne. Så forsvareren af den gode, gamle jul, Den lille Kastaniehest, må  på stikkerne i kampen for nisserne.

Til næste år runder eventyrene om Den lille Kastaniehest 25 år. Historien blev først bragt i de lokale aviser og på den lille kastaniehests hjemmeside, men er de seneste 15 år også udkommet som en børnejulekalender, der når vidt omkring, også langt udenfor bygrænsen. Det ses tydeligt af de mange kalendere, som indleveres til lodtrækningen om de mange gavekort.

Manden bag det populære juleeventyr er Carsten Fich Olsen, indehaver af det lokale Fich Reklamebureau og i denne tid også kendt som Santa Ficho, som har haft juletravlt med de mange eventyr siden 2001.

Julekalenderen udgives af Business Slagelse, VestsjællandsCentret, Business Slagelse Markedsføringsudvalg og Sjællandske Nyheder. Herfra er der fortsat stor opbakning til det lokale juleeventyr.

- Det er en tradition, og vi vil gerne støtte det lokale, fastslår Jane Dahl, marketingchef i VestsjællandsCentret, og Helle Madsen fra Business Slagelse, som glæder sig over at der fortsat er rigtig mange børn, som indleverer kalenderen i forbindelse med konkurrencen om de mange gavekort.

Julekalenderen kan hentes hos CleanStep, Sejers Konditori, H.P. Christensen & Sønner, KosanGas, Slagelse Svane Apotek, Slagelse Dyrehospital, Korsør Biografteater, Sjællandske Nyheder, Kolberg Kød, Rådhusapoteket, Min Købmand Priorgade, Restaurant Siang Jiang, Bilka Slagelse, Mobila, Business Slagelse, Røde Kors Slagelse, Intersport VestsjællandsCentret, Restaurant Laguna, Hannes Rengøring, Valdemarskilde Skov & Land, Rådhuspladsens Ure & Guld, Din Revisor og LOF Slagelse.

Følg Den lille Kastaniehest og vind dagligt gavekort fra blandt andet KræmmerHus på www.kastaniehesten.dk eller via Facebookgruppen: ‘Den lille Kastaniehest/The Little Chestnut Horse’

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...