Hvordan beregner du dit afkast på køb af energirigtige vinduer?

Er du i tvivl om, hvorvidt energirigtige vinduer kan betale sig? Ved at investere i vinduer, der mindsker varmetab, kan du opnå gode økonomiske fordele. Her kan du læse om, hvorfor det er en god beslutning for din bolig – både nu og på lang sigt.

Når du investerer i energirigtige vinduer gavner det komforten i hjemmet og mindsker ekkoet i din pengepung. Men hvordan finder du ud af, om denne investering egentlig kan betales sig rent økonomisk? Her får du et overblik over, hvorfor energirigtige vinduer er et fornuftigt valg, og hvilke ting der resulterer i besparelser.

Hvad er energirigtige vinduer?

Energirigtige vinduer er designet til at minimere varmetab i boligen og optimere hjemmets isolering. De består typisk af flere lag glas – typisk 2 eller 3 lag – der holder på på varmen, så huset ikke spilder værdifuld energi. Mellem glaslagene er der almindeligvis luft eller gas, som yderligere mindsker varmetabet. Denne slags vinduer er lavet i træ eller en kombination af træ og aluminium, som udover isoleringsevnen også er holdbare og modstandsdygtige overfor det værste slid, vind og vejr. Dette mindsker behovet for vedligeholdelse og forlænger vinduernes levetid.

Der findes både vinduestyper som:

Topstyrede vinduer, der åbnes udad fra bunden og beskytter mod vejrforhold, samtidig med at lukker masser af dagslys ind. De er ideelle til kældre og sommerhuse og fås i træ eller træ/alu.

Fastkarm vinduer, der ikke kan åbnes og bedst egner sig til store vinduespartier. Til gengæld får du maksimal lysindfald. De er perfekte til orangerier og udestuer.

Bondehusvinduer, der er de helt klassiske sidehængte vinduer med sprosser. Det vælges ofte for æstetikkens skyld til bondegårde og fritidshuse.

Kombinationsvinduer, der er en fin kombination af et fastkarm vindue (typisk i bunden) og et vindue, som kan åbnes. Det lukker både masser af lys og luft ind i hjemmet og er ideelt til helårshuse.

Energirigtige vinduer er en god langsigtet investering, som også forbedrer komforten i hjemmet, da det reducerer kulde og træk.

Hvordan energirigtige vinduer øger hjemmets værdi

Forbedringer i hjemmet som energibesparende vinduer kan have stor betydning for husets værdi, da det ofte er en attraktiv fordel for potentielle købere i forhold til andre huse. En af grundende til dette er fremtidssikring. Køberne ved, at varmeudgifterne kan holdes på et lavt niveau, og de slipper samtidig for at bekymre sig om udskiftning af vinduer. Det giver både dig selv og potentielle købere mere luft i økonomien til andre ting i hjemmet eller andet.

Derudover har materialet en hel del at sige. Træ/alu-vinduer kræver eksempelvis ikke lige så meget vedligeholdelse som almindelige trævinduer, da aluminiummen beskytter godt mod vind og vejr. Derfor bruges de tit også i både helårs- og fritidshuse. Dette er blot endnu en ting, du slipper for at bekymre dig om.

Selve besparelsen på energiforbruget afhænger af, hvilke typer vinduer du vælges og husets eksisterende isolering. Energirigtige vinduer med 2- eller 3-lags glas kan reducere varmeomkostningerne betragteligt, særligt i vintermånederne.

Hvordan udregner du dit afkast?

For at lave en lidt grov beregning kan du tage udgangspunkt i dine nuværende varmeudgifter, de nye vinduers holdbarhed og prisen for vinduerne. Du kan sagtens finde eksempelvis topstyrede vinduer fra 2.724 kr. pr. stk. eller kombinationsvinduer fra 3.788 kr. pr. stk.

Afkastet kan beregnes ved at opdele det i investeringen og den årlige besparelse. En simpel måde at regne det ud på er ved først at beregne den samlede investering, altså den fulde pris for de nye vinduer, inklusive montering, hvis det er relevant. Dernæst finder du den årlige besparelse, baseret på varmeudgiften før og efter installation af de energirigtige vinduer. Og endelig divideres investeringsbeløbet med besparelsen for at få den tid, det tager at indtjene vinduerne.

Hvis du for eksempel investerer 50.000 kr. i nye vinduer og sparer 5.000 kr. årligt, tager det omkring 10 år at tjene pengene ind igen.

Hvilke vinduer giver det bedste afkast?

Når man ser på afkastet, afhænger resultatet i høj grad af typen og kvaliteten af vinduerne. Topstyrede vinduer og fastkarm vinduer kan hver især optimere isoleringen i hjemmet på forskellig vis, og kombinationsvinduer giver dig mulighed for både at åbne for frisk luft og lukker samtidig masser af lys ind i rummet.

For hjem i koldere klimaer anbefales det at vælge 3-lags vinduer, da de isolerer ekstra godt, mens 2-lags vinduer ofte er tilstrækkelige i mindre eksponerede boliger. Generelt gælder det, at jo bedre isoleringsevnen er, desto hurtigere tjener investeringen sig selv ind. Derudover kræver træ/alu-vinduer som tidligere nævnt heller ikke lige så meget vedligeholdelse, hvilket i sig selv påvirker dit afkast positivt.

Investeringen i energirigtige vinduer handler dog ikke kun om at reducere varmeudgifterne. Det handler lige så meget om at øge komforten og værdien af dit hjem. Så ved at vælge vinduer, der passer til husets stil og dine egne behov og ønsker, kan du maksimere både energibesparelsen og afkastet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...