En karakteristisk havduft rammer som en mild hammer, når man træder ind ad døren. Virksomhedens logo afslører på forhånd, at fisk er omdrejningspunktet på matriklen, og når man hører, hvor mange tons fisk der dagligt leveres til restauranter i hele landet, forstår man godt, hvorfor stanken – eller duften, om man vil – fylder lokalet. Det er duften af succes og respekten for havet.
Det er der ingen ben i – Fiskegrossist kombinerer succes med ansvar
Deres kodeks gennemsyrer hele forretningen, og deres kommercielle succes hænger uløseligt sammen med et stærkt miljømæssigt engagement.