Politiet undersøger mistænkeligt forhold

Politiet har haft gang i en større undersøgelse i Slagelse Lystanlæg.

Foto: Søren Schaadt Larsen

Opdatering 17.41 med seneste nyt.

Politiet er stadig til stede ved anlægget i Slagelse. I en pressemeddelelse skriver, Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, at de har været i gang ved Lystanlæg på Parkvej, efter de mandag morgen modtog et tip.

Tippet var af et muligt strafbar forhold, hvilket gør, at de fortsat er i området for at undersøge, om der er sket noget kriminelt.

Udover politiets tilstedeværelse har både Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet bidraget med hjælp, som de også fortsat gør, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i pressemeddelelsen.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke gå ind i, hvad tippet gik på, og de har heller ikke yderligere informationer omkring undersøgelserne ved Lystanlæg på Parkvej i Slagelse.

Opdatering 13.45 med seneste nyt. 

 - Vi arbejder fortsat på stedet, men har ikke yderligere oplysninger for nuværende, skriver politiet på X.

Opdateret klokken 12.43 med seneste nyt.

Politiet er i øjeblikket til stede ved Slagelse Lystanlæg på Parkvej.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi på det sociale medie X.

Her skriver de, at man lige nu undersøger et mistænkeligt forhold.

Der skulle dog ikke være grund til bekymring for de omkringboende.

Politiet har ikke yderligere oplysninger for nuværende.

Sjællandske Nyheder har ad flere omgange været ude ved lystanlægget og kan berette, at politiet fortsat er arbejder på stedet.

Sjællandske Nyheder følger sagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...