Kost og kræft: Mandagscafé om kostens betydning

Pernille Brabrand vil holde et oplæg om kostens betydning for kræftforløb.

Pernille Brabrand vil holde et oplæg om kostens betydning for kræftforløb.

Foto: Presse

Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Hørsholm inviterer til en særlig mandagscafé for kræftramte, tidligere kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Arrangementet finder sted mandag 25. november på Louiselund i Hørsholm.

Her vil klinisk diætist Pernille Brabrand holde et oplæg om kostens betydning for kræftforløb. Hun vil besvare spørgsmål som: Hvordan spiser man godt, når kræft er en del af hverdagen? Pernille Brabrand har ni års erfaring med at vejlede kræftramte i både hospitalsregi, kommuner og hos Kræftens Bekæmpelse.

Oplægget vil fokusere på at spise godt for at forebygge kræft samt de udfordringer, der kan opstå i forhold til kosten under og efter behandlingen.

Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Interesserede kan blot møde op. 

Arrangementet finder sted fra kl. 14-16 på Sundheds- og Rehabiliteringscentret Louiselund, indgang 7, Louiselund 2, Hørsholm.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...