Borgmesteren og de konservative er endelig lykkedes med at lukke et af Rudersdal Kommunes meste anerkendte kulturhuse – Gl. Holtegård. Ingen andre af kommunens andre fine kulturhuse har gennem årene fået så megen anerkendelse som netop denne kunsthal.
Men nu lukker Gl. Holtegård, og spørgsmålet til borgmesteren er nu det ganske enkle: Hvad skal parken og bygningerne fremover bruges til?
Det er nu i høj grad i hænderne på kommunalbestyrelsen. Med fredningerne og den nuværende lokalplan kan ejendommen og parken stort kun anvendes til det nuværende formål.
Nu er spørgsmålet vil kommunalbestyrelsen for eksempel ændre lokalplanen, så der kan bygges private boliger på området?
Læs også
- Kunsthallen Gl. Holtegaard er lukningstruet
- Hun bakker kunsthal op – og nu reagerer hun på den forestående lukning
- Ghita Nørby i appel til Rudersdal Kommune: Bevar Gl. Holtegaard
I så fald mangedobles ejendommens værdi nemlig, da forskellige ”developere” vil stå i kø for at erhverve stedet med det mål at bebygge stedet til stor skade for den smukke Gl. Holtegård.
Rygtet er allerede ude, at der ligger et sådant byggeprojekt på borgmesterens bord. Det vil derfor være betryggende med et klart svar fra borgmesteren: Er der konkrete forslag om boligbyggeri på Gl. Holtegård?
Hvis kommunen ændrer lokalplanen, må Bredafonden føle sig grundigt taget ved næsen. For fondens bestyrelse kunne i så fald, i stedet for at bruge tiden på at likvidere udstillingsvirksomheden, selv sælge ejendommen for mage millioner, og bruge de mange penge på fortsat at drive udstillingsvirksomhed.
Det ville egentligt også være rart, hvis kommunalbestyrelsens øvrige partier ville fortælle borgerne, om de kender til byggeprojekter på Gl. Holtegård, og om de er parate til at ændre lokalplanen for Gl. Holtegård?