Foreningen Rågeleje Strand inviterer til en spændende aften med Det Kongelige Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov. Arrangementet finder sted fredag 29. november kl. 18.30 på restaurant Søstjernen i Rågeleje.
Morten Kirkskov, der er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1990, har haft roller i Hamlet på Det Danske Teater samt en række roller på Østre Gasværk, Aalborg Teater og Mungo Park. Siden 1998 har han også været underviser på Statens Teaterskole.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål — også om Mortens andet virke, som skuespiller og forfatter.
Tilmelding kan ske på Rågeleje Strands hjemmeside fra 17.-24. november.